”Ramt” af kærlighed.
”Ramt” af kærlighed menes her ikke, at det er noget jeg rammes af udefra. Nej, det er indefra. D
I overgivelsen til den altid iboende kærlighed er som at komme hjem. Rigtig hjem. Det hjem jeg, hvor i verden jeg end befinder mig, altid kan vælge at være forbundet til. Jeg oplever at det er et valg at mærke denne autentiske universelle kærlighed.
Når jeg skriver at det er et valg, er det fordi jeg faktisk altid har et valg om, hvordan jeg vil opleve tingene. Jeg kan vælge hvilke måder jeg vil reagere på, jeg kan vælge om jeg i det hele taget vil agere reaktivt.
Jeg kan vælge hvad jeg vil lægge vægt og fokus på, jeg kan vælge om jeg vil lade mig ramme, og tage tingene personligt. Jeg har også et valg om jeg vil holde fast i et destruktivt adfærd, eller holde fast i en tidlig sat negativ overbevisning om mig selv. Jeg har også et valg om jeg vil pine mig selv ved at komme salt i et gammelt sår. Jeg kan vælge om jeg vil være i forsvar, i angreb, eller om jeg vil blotte mig selv i at fortælle om det, der er svært i mig.
Jeg kan vælge at bekymrer mig – jeg kan også lade være. Jeg kan vælge at være bevidst om mig selv, og i overgivelsen til dette slippe frygt og bekymring, som i mig er tanker i mit hoved.
Jeg har et valg om jeg vil klare alting selv, eller om jeg vil række ud, trods fare for at blive afvist.
Jeg har et valg om jeg vil være i krig eller i kærlighed med min partner.
”Ramt” af kærlighed er jeg, når jeg er befriet af! Så befinder jeg mig i tilstanden kærlighed og i følelsen af ydmyg taknemmelighed.
”Ramt af kærlighed” er et udtryk jeg følges med, når jeg mærker taknemmeligheden så stor i mig, at det trækker tårer.
Sådan har jeg det lige nu, og derfra elsker jeg dig, som du er. Måske ikke for alt hvad du gør, men helt klart for den du er! For du er kærlighed ligesom jeg og alle andre er det.
Jeg vælger at vælge dig!
———-
At træffe de rigtige valg, vil ikke nødvendigvis være at udtænke i rigtig og forkert, ej heller at tage hensyn til hvad andre måtte tænke og mene om vores valg. Vi skal derimod tillade at mærke hvad der føles godt. Deri er vi tættere på hjertet og kærligheden i os selv.
For at mærke den dybtfølt kærlighed og taknemmelighed kan det være en betingelse, at vi har haft arbejdet på os selv i et omfang at modstand, gamle svigt, traumer og konfliktmateriale er forløst. Og selvkritik forvandlet til egenomsorg. Og tilgivelse må nødvendigvis være nummer et for at give slip på gamle ”greb” på tingene.
Vi må have opdaget, at dét at forsvare os blot er til beskyttelse af noget, der i bund og grund ikke behøver at blive beskyttet, men bydes velkommen ud i lyset – til ærlighed og tillid.
I denne bevidsthed, med observation og mærkning af os selv kan vi ”rammes” af kærlighed.
Og herfra er valgene ukomplicerede.
