Tilbageholdt energi laver en dæmning i dig.
Når du ikke reagerer på noget, du egentlig gerne ville reagere på…
Når du ikke får gjort det, du trænger til at få gjort…
Når du bilder dig selv ind, at du kan glemme ved at sige ”pyt” …
Når du efter mødet tænker: ”jeg skulle havde sagt… Jeg skulle have gjort…” …
Når dit adfærd ikke stemmer overens med dine oprindelige værdier…
Når du i bund og grund har noget du gerne vil ydre dig om, men holder tilbage…
Når dine grænser er overtrådt, og du ikke siger noget om det…
Når du lader dig manipulere med og ikke får sagt fra…
Når du ikke får udlevet nogle af dine ønsker og drømme…
Når du ikke får dækket dine basale behov, som søvn og kærlighed…
…så laver du en slags dæmning i dig selv. Jeg gentager lige: DU laver en dæmning.
Når du tilbageholder hvad du egentlig ønsker, så skaber du med alle begrænsningerne en slags dæmning, der holder følelserne (energien) tilbage. Du bliver irriteret fordi du ikke er tro mod dig selv.
Irritationen du mærker, er en mindre udgave af vrede, og følelsen af vrede dækker over de behov, der ikke er blevet opfyldt.
For nogle personer er det ubevidst, det ligger som benægtelse og fortrængning i kroppen, og kan dermed ikke nødvendigvis mærkes som vrede. Er vreden undertrykt, kan det så i stedet mærkes som uro, stress og dårlig samvittighed.
Tilbageholdt energi ved ikke at få gjort hvad der skal gøres, og ikke at få sagt hvad der skal siges, gør, at vi oftest bakser med tankemylder, som fører til kritik og usikkerhed på os selv.
Kontakt til utilstrækkelighed, og manglende mod, samt frygt for konsekvenser, holder os tilbage.
Du kender nok til, at nogle personer har man bare lyst til at gå en bue udenom, og det vi gerne vil undgå, er deres udstråling/den tilbageholdte energi der har samlet sig til bunke.
Vi skal starte med bevidsthed om os selv.
Når vi så kan vifte løftede pegefingre væk, og når vi trodser tanker om hvad andre måtte tænke, når vi tager ejerskab af hvem vi er, og med hvilket liv vi vil leve, kan vi være tro mod os selv.
Når vi er tro mod os selv, opløses dæmningen. Energien flyder, følelser mærkes, ansvaret og lederskabet af os selv kommitter vi os til.
Vi sætter os selv fri. Og vi forenes med det autentiske jeg.
