Det positive ”nej”

 

Vi snakker en del om at sige ”ja”
Det er begrænsende at holde tilbage, derfor skal vi sige ”ja”. Energi skal flyde frit. Vi skal være engagerede og involverede, være klar parat med et smil og et ”ja” Vi skal være med på beatet, med på moden.
Vi skal springe ud, sige til, være friske! Åbn dine arme og tag livet ind! Sig JA!
Jeg er fuldstændig enig i, at være i flow på JA er fantastisk, jeg vil bare lige sparke ind at vi skal have det sunde NEJ med!
Med dette lille indslag fra min refleksion vil jeg pege på vigtigheden af også at kunne sig ”nej”.
Så når jeg nævner det positive ”nej”, er det positivt i den forstand, at det har en positiv hensigt.
Opdragelse, eksempelvis, er en vinkel, og her vil jeg ikke undlade at nævne at det er vigtigt at sige ”nej” At sige nej for den gode intension, der ligger bag at sætte grænse for barnet. Grænsesætning er kærligheds hegnet omkring barnet ”hertil og ikke længere” (for jeg er den voksne og jeg passer på dig!) Uden hegnet, med åbne vidder, kan barnet ikke mærke hvortil forældrene går, og det kan give utrygge og angste børn, der har følelsen af ikke at høre til (i nogen fold).
Det kan gøre barnet frustreret, at alt hvad det gør er ok, for dermed kommer barnet til at “bære ansvaret” og bliver gjort “større” end sine forældre.

Der er rigtig mange der har svært ved at sætte grænser, både for sig selv, og også for sin omverden. Tænk bare på alle dem der lider af stress, den form for stress hvor det er udelukket og utænkeligt at sige ”nej”. Jeg har selv været i situationen hvor jeg ville det hele! Af nysgerrighed, engagement og ambitioner kastede jeg mig ud i ”ja” ”ja” og ”ja”. Det udeblevet ”nej” fældede mig!
Pligtopfyldenhed og misforstået loyalitet kan gøre, at vi ikke har (gør brug af) værktøjerne til at sige fra. Jeg har selv prøvet at være stresset og jeg lyttede ikke til min krop, der ellers gav en masse signaler på, at jeg burde stoppe op. Jeg tog alt for mange opgaver på mig. Kroppen sagde faktisk ”nej” før ordet kom ud af min mund!
Jeg er ikke fortaler for, at man skal forklare (forsvare) sig. Og jeg er heller ikke fortaler for, at man kun siger ”nej” for det kan stoppe udvikling via den sunde dialog. Men at tilføre sit ”nej” lidt flere ord, kan være med til at beskrive noget om dig, og det er lige det jeg mener skal til! Tydelighed som giver Tryghed! Når vi er trygge tør vi være nysgerrige (det mener jeg er den vigtigste fremdrift)
Sætter vi ord på, bliver vi dermed mere tydelig for omgivelserne, hvortil vores grænse går. Hvis alle gjorde det, ville det plante tryghed i den enkelte, både i modtager og afsender.
Eksempelvis ”nej, ikke nu, jeg er optaget. Om en time kan jeg hjælpe dig” ”nej tak, jeg har rigeligt, spørge en anden kollega” ”nej tak, den julegave er ikke lige min stil, men farven er god” ”nej tak, jeg vil ikke i biografen, jeg har brug for bare at være mig selv i dag” ”nej du må ikke få en kage til, to er nok” ” nej du må ikke få noget legetøj, jeg sagde vi kun skulle kigge” ”nej du må ikke drille din søster, ellers kan du ikke få lov til at være på hendes værelse” ”nej du må ikke tænde for tvét nu, jeg har brug for at koncentrere mig om papirerne her” …
Det sunde NEJ er, når vi med bevidsthed vælger til og fra, i forhold til hvad der er godt og skidt for os. Når vi er bevidste reagerer vi ikke reaktivt, ikke i affekt og ikke i angst. Vi siger ikke NEJ i frygt. Vi siger NEJ af en sund årsag!
Det sunde JA skal vi også helst kun sige med bevidsthed!

Jeg taler for, at det sunde svar kommer fra essensen af dig og ikke fra opdragelsens pænhed eller frygt.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top