Når vi forelsker os, så er vi hinandens skønne spejl.
Vi synes hinanden er fantastiske, og alt i spejlet er et gensyn med os selv. Vi bliver set og bliver anerkendt for alt det fantastiske vi er. Vi elsker og beundrer det partneren står for, og det øser vi så ud over vedkommende. Det opleves som at partneren er den manglende brik, for at vi føler os helstøbte! Tilsammen er vi endnu mere fantastiske end blot os selv!
Desværre er det også sådan, at det vi forelsker os i, det som tryllebandt os og vi blev fascineret af, som regel også er det, vi ender med at være irriteret over. Får når forelskelsen damper af og hormonerne finder sit normale leje, så bliver vi ”os selv” igen. Nu kan vi med klare øjne se at partneren adskiller sig fra os selv.
Efter forelskelsens rus lander vi i os selv igen, og for manges vedkommende, især kvinders, så lander vi i kontrolsystemet, og vil gerne have det på vores måde, altså se verden fra vores briller, leve livet på vores måde, opdrage på vores måde. Jo større egoet, og usikkerheden for at miste kontrollen, er, jo mere kamp er der om hvem af parterne der er mest rigtig, og hvis måde at gøre tingene på er mest rigtig. Det er så her at egoet gerne vil ”opretholde” sit image og derfor gerne vil holde fast i sig selv. (i frygt for at miste sig selv!)
Når forelskelsen er bruset af, så ser vi lidt mere klart. Det er som om vores briller er nye. Stille og roligt begynder forskelligheden at genere os. Hvor vi i forelskelsen sprang på hinandens ideer, så vil vi nu gerne kæmpe for, at det bliver på min måde, mit bud på sagen, der bliver løsningen. Vores identitet og vores rygsæk, med hvad vi slæber rundt på, bliver i bund og grund tricket, når spejlet i partneren ikke har den samme form som en selv.
Du skal vide at livet på den måde kan blive noget så forudsigeligt, hvis du altid får din vilje og får det som du vil have det.
I rigtig mange eksempler er manden villig til at lade kvinden få det, som hun ønsker, ikke på baggrund af ”du får ret og jeg får fred” men simpelthen fordi at manden oprigtig gerne vil sin kvinde det godt. Rigtig mange mænd udtaler at ”når bare hun er glad, ja så er jeg også glad”. Han elsker at se hende være glad, så er hun skøn at være i nærheden af og hun smitter med sin latter. (som han derigennem tolker at hvis hun er glad så har han nok gjort det godt nok)
Men faktisk har han misforstået det, for dette er ikke godt nok. Manden skal ikke blive ”mindre” til fordel for kvinden. Han skal som et hvert andet menneske sætte ord på sine ønsker og behov. Han skal tage lederskab og skabe tryghed for sin kvinde. Det er ikke tryghed at lade hende bestemme, dermed kan hun komme til at fare vild i tankemylder og gøremål. Manden skal bremse hende og føre hende til ”tryg havn” (igen og igen) Han skal figurere klippe. Klippen kvinden skal kunne læne sig op af.
Faktisk bryder en kvinde sig ikke om at høre ”når bare du er glad… for hun tolket det som at han er nøjsom, at han ikke har nogen mening selv, at han ikke kan tage initiativer, og at han dermed er ansvarsløs, og ikke særlig maskulin.
I dette mønster kommer manden til at trække sig og kvinden kommer uvilkårlig til at fylde noget mere.
Kvinder vil i bund og grund gerne føres, og lade sig forføre. Som en tango eller salsa er det befriende og maskulint at manden tager ansvar.
Manden skal ikke ofre sine værdier på, at kvinden må bestemme alt.
Hvis kvinden tror at hun har brug for at bestemme og have kontrol over alt, så vil hun erfare at dette er en misforståelse. For hvis manden bare efterlever kvindens ønsker og bliver en kopi af hende, vil hun i mangel af gode ping-pong snakke og forskellighed ende med at kede sig!
Hun vil opdage at hun mangler modspil, hun vil opdage et savn til hans maskuline ansvarlighed. Hun kommer til at savne ”nyt blod” og hun vil komme til at stille spørgsmålstegn ved forholdet!
Kære kvinde, prøv at se at det ”nye blod” er lige inden for rækkevidde! Forandringen du ønsker skal ske både i dig selv og i din partner.
Et godt råd er at give lidt slip i din stålsikre overbevisning om, at det er efter din pibe, at livet skal leves. Slip kontrollen og vig så din mand får noget plads. Fortæl ham at du agter at slippe styringen og at du ønsker et forhold hvor I begge er lige meget involverede. Vis ham interesse for hvad, der rumsterer i hans univers. Måske du har haft lederstokken så længe at der er gået ”vaner” i forholdet. Så hjælp ham ud af sin ”stilhed” (stedet han måske har befundet sig, alt imens du ”larmede”).
Glid med din mands forslag og energi, og oplev at idet du ”overgiver” dig, og hengiver dig får du en ny oplevelse. En mand elsker ikke bare at hans kvinde er glad, det bedste han ved er når hun hengiver sig. Støt hinanden i nye måder at anskue verden, livet, og jeres parforhold på. Genfind og værdsæt hinandens forskelligheder, lær at elske det du mangler i dig selv, som er det din partner repræsenterer. Så bliver I, som i forelskelsen, fuldendte, men nu i en moden kærlighed.
