Flinke-pigen piver ikke, hun tager sig sammen, og sørger for at andre har det godt. Hun har overblik over, hvad der måtte mangle, eller hvad andre mennesker måtte have brug for. For Flinke-pigen er også en god redder – af andres behov.
Flinke-pigen glatter ud, og hun har det skidt med konflikter, og hun ønsker for alt i verden fred i relationerne omkring sig.
Hun sætter ofte sig selv til side, bagerst i køen, hun er venlig og lader andre komme før.
Kvinder med flinke-pige rollen har tilsidesat deres autentiske behov.
Engang for længe siden besluttede de denne rolle, fordi den gav fornemmelsen af at høre til i bardommens familien. Smile, og blive smilt til.
Af frygt for adskillelse rettede hun ind, og rollen gav pote.
For meget synlighed med eksempelvis vrede følelser, var ikke velkomne.
Flinke-pigen vil ikke være til besvær, det lærte hun for længe siden ikke at være.
Hun tager ikke den plads, som et hvert menneske autentisk har ret til.
Flinkt-pigen har lært at pakke vrede og andre ikke-velkomne følelser ned. For hun blev for meget for forældrene og de sendte hende væk, skammede hendes følelser, skældte ud eller gav hende kold luft. Negligerede hende eller talte hende fra at have det, som hun sagde hun havde det.
Og hun lærte, at hun ikke er vigtig. Hun lærte at overhører sine følelser. Hun lærte at undvige behovene. Og hun lærte ikke at lytte til sig selv.
Derfor lytter hun til andre.
Det føles sikre at have fokus på at hjælpe, og noget i hende giver resonans. Så når hun hjælper andre, nurser hun samtidig et gammelt sår i sig selv.
De fleste flinke-piger afslører ikke, hvad der rumsterer inde i deres inderst. Ej heller at hun ofte bærer på en gammel sorg over at have taget sig sammen, siden hun var barn.
Flinke-pigen holder kortene tæt til kroppen, for ikke at blive “opdaget” i at være andet end flink.
Jeg møder flinke-piger i forskellige aldre.
Ens for dem alle er, at de sidder fast i deres gamle barndoms familiemønstre om ikke at fylde, og ikke tage for meget opmærksomhed.
Disse kvinder har samlet til bunke af uforløste behov, frustrationer og smerte.
Tårer holdes tilbage i en opdæmmet flod, hvor hun kun en gang imellem tillader sig at snøfte helt for sig selv. Nemmest er det at græde på vegne af andre, eller over sørgelige film.
Flinke-pigen er oftest konfliktsky, og hun vil gøre meget for fredens skyld.
I konfliktsituationer frygter hver enkelt af disse kvinder at skulle give udtryk for deres sande selv, for de er nervøs for at blive kasseret, og at blive afvist som det menneske, de hver især er (og gemmer på). Derfor holder flinke-piger fortsat fast i rollen (forsvaret)
Flinke-pigen frygter i bund og grund at opleve en gammel følelse af at blive adskilt fra flokken. Så derfor er det ikke ualmindeligt, at hendes adfærd kan gå hen og blive føjelige.
I flinke-pige-rollen indgår også at være en redder.
Flinke-pigen står op for sine børn, som hun aldrig har kunne stået op for sig selv. Ubevidst forsøger disse kvinder at udleve lidt af deres eget tabte gennem deres børn. Og det de ikke selv tager ansvar for hos dem selv, påtager de sig overfor deres børn.
Flinke-piger har taget sig sammen hele livet.
Men på et tidspunkt dukker eksistentielle spørgsmål op, om der ikke er mere i livet end at være tilpasset. Og for nogle begynder flinke-pige-rollen at krakelere…
For nogen bliver det en livskrise ikke at have den sædvanlige rolle, og for nogle bliver krisen gaven til personlig udvikling, hvor den længe tilbageholdt energi udløses til liv, leg og lyst.
Jeg oplever at mange kvinder hen ad vejen får tillid til processen, som kræver accept af det, som var, og af det som er, for at komme til befrielse af sig selv.
Flinke-pige-rollen, som kunne ligne en udtjent børnekjole, træder kvinderne ud af, og de bliver efterhånden hele dem, som de i sandheden er.
———————————–
Får du lyst til at arbejde på din egen flinke-pige, så tjek mit udviklingsforløb over 4 tirsdage kl. 18-21.
Se mere under FORLØB kurser/workshop