I de 10 uger som jeg har inviteret dig til at følge, er der i alt 10 kærlighedsintentioner for et godt parforhold.
Det dynamisk parforhold har bånd mellem parterne, som kræver bevidsthed, intention og dedikation.
Og intentionerne må være udgangspunktet for, hvordan vi ønsker vores parforhold og dets indhold skal være.
Derfor har jeg taget fat i 10 Intentioner, en ugentlig intention ad gangen. De kan hjælpe dig med at styrke dit parforhold og gøre kontakten dybere.
Hver af mine intentioner består af syv små daglige skriv på facebook, der inviterer dig til at reflektere, og praktisere intentionerne. Her på min hjemmeside samler jeg teksterne uge for uge.
Den 4. intention i rækken af mine 10 intentioner for at skabe et godt parforhold, er emnet Forbundethed.
1.dag i 4. uge.
Forbundethed – til os selv
Den ærlige autentiske kontakt til os selv, kan beskrives som at være kommet hjem indeni.
Hjem til en forbundethed.
Når vi mærker denne forbindelse, oplever vi en dyb indre ro, en følelse af at være hel og tilpas i vores eget selskab.
Det er på et dybt plan, ikke i en tilfredshed med vores gøren og præstationer, men en forbundethed til vores væren og vores eksistens.
Det handler ikke kun om at forstå os selv intellektuelt, men om at komme forbi vurderinger til virkelig at mærke og acceptere hver del af os.
Denne forbundethed er til vores sande ærlige selv. Hvor vi er opmærksomme på, hvordan vi har det, både fysisk og følelsesmæssigt. Vi lytter til vores krops signaler og hjertets stemme.
Det er en praksis af accept og nænsomhed, hvor vi anerkender vores behov og respekterer vores grænser.
Kontakten til det sande selv hjælper os med at navigere i livet med en dybere fornemmelse af, hvad der virkelig er vigtigt for os. Hvor vi tør være troværdige overfor os selv.
Herfra kan vi se åbent på vores styrker og svagheder, fordi den ærlige sande del af os ved, at alt dette tilsammen gør os til, hvem vi er.
I forbundetheden træffet vi beslutninger, der er i overensstemmelse med vores kerne, og vores værdier.
Vi er godt klar over, og har erfaret, at når vi er ”væk” fra os selv, synes det forvirrende, uholdbart og utrygt. Derfor er forbundetheden til os selv et vigtigt anker, en kilde til et ægte nærvær og en ro, som er med os alle steder.
Som vejrtrækningen med bevidsthed.
Forbundetheden til os selv, er en dejlig tilstand, hvor vi læner os op ad en tillid til, at vi inde i os selv har og er, hvad vi behøver.
2.dag i 4. uge.
Forbundet til negativ overbevisning
Går vi rundt med negative tanker om os selv, kan det opleves, som at se verden gennem et slør af tvivl og utilstrækkelighed.
Negative overbevisninger om os selv kan ligge som skygger i vores indre, som en konstant påmindelse om, at vi ikke er gode nok, ikke værdige nok, ikke elskelige nok.
Vi tvivler på vores evner, på vores værd, og vi har for vane at tilpasse os situationer og personer, og partneren. Vi holder igen, og tager mindre plads, end vi egentlig har brug for.
Vi ser vores egen sårbarhed og tvivl spejlet i verden, eller også projicerer vi alt det gode og vores potentialer over i andre, og bruger dette til at gøre os selv mindre.
Det kan være svært at opleve det anderledes, når vi nu engang har forbundet os til disse negative overbevisninger.
Der er dog noget trygt i det genkendelige tankemønster, men i forbundetheden med disse overbevisninger, er det som om, vi har identificeret os med dem.
Vi lever ikke ærligt og fuldt ud, men agerer forsigtig med at vise, hvem vi virkelig er. For der er bekymring for, om vi med vores indre svagheder vil blive dømt, eller misforstået.
Når vi er forbundet med overbevisningerne, bliver de vores indre stemme, en konstant strøm af kritik, vurderinger og tvivl, der trækker os ned. For vi sidder fast i vores indre begrænsninger, og vi glemmer, at vi også har styrker og kvaliteter, der fortjener vores opmærksomhed.
Negative overbevisninger som bliver en barriere, holder os på afstand fra vores ærlige sande autentiske kontakt til os selv.
Er vi ikke dybt forbundet til os selv, kan vi nødvendigvis heller ikke være på et dybt plan med vores partner. Som ellers er det, vi langt inde ønsker at være.
At være forbundet med negative overbevisninger kan være en tung byrde, men selv bag mørket af disse overbevisninger findes der en mulighed for forandring.
Vi kan opdage, at disse tanker ikke behøver at definere os, og at vi selv kan begynde at løsne vores greb om dem – for vi er nemlig ikke vores tanker!
3.dag i 4. uge.
Forbundet til vores partner.
Når vi er forbundet med vores partner, føles det som en dyb og tryg harmoni, hvor vi ikke blot er sammen, men også ser og mærker hinanden.
Kontakten ligger i vores blikke, vores berøringer og i den stille forståelse, der opstår, når vi er fuldt til stede i os selv.
Følelsen af at være forbundet til hinanden, er når vi deler liv og sjæl, og selv når ordene ikke slår til.
Vi giver hinanden lov til at være både stærke og sårbare, glade og triste, og vi støtter hinanden gennem alle de følelser, livet byder på.
Forbundethed mellem os betyder også, at vi kan rumme hinandens sårbarheder med nænsomhed.
Når vi åbner os, og deler det, der gør os mest sårbare, opstår en ægthed mellem os, som binder os tættere sammen.
Vi vokser og heler i parforholdet og giver hinanden plads til at udvikle os – både hver for sig og som en enhed.
I denne forbundethed tager vi ansvar for både vores eget og vores fælles velbefindende.
Vi støtter og hjælper hinanden, når vi snubler falder.
Selv i fravær af hinanden, og når vi er adskilte, har vi forbundetheden mellem os. Den indeholder en indre ro og tillid, og den giver os en følelse af tryghed og tilhør.
Gennem dyb forbundethed får vi mulighed for at opleve kærlighed i sin mest sande form.
Vi deler vores smerte med partneren, til halv størrelse.
Og vi glædes på hinandens vegne i at dele både små og store øjeblikke.
Vi føler os set og forstået, og vi har et sted, hvor vi kan være os selv – i hinandens nærvær.
Når vi er forbundne, skaber vi plads til hinandens sande selv, med alle de facetter, vi rummer.
Vi giver hinanden friheden til at være præcis, som vi er, uden frygt for at blive misforstået eller dømt.
Vi tager os tid til at lytte til de følelser, der ligger bag ord, til de små nuancer, som gør os unikke.
I denne forbindelse er vi ikke blot partnere, men også hinandens dybe venner.
Vi spejler for hinanden, spejler os i hinanden, og finder genkendelse og forståelse.
Vi opdager og undersøger også forskelligheder hos hinanden, som vi lærer at elske, hvori vi tilsammen bliver mere end hver af os.
4.dag i 4. uge.
Forbundet til fællesskabet
Når vi er forbundet med fællesskabet, føles det som at være en del af noget større, noget meningsfuldt og levende.
Det er som om, vi alle er tråde i et fælles væv, hvor hver enkelt af os bidrager med vores særlige farve og form, og tilsammen skaber vi et billede, der er langt smukkere, end vi kunne skabe alene.
I fællesskabet finder vi gensidig støtte og styrke. Vi står skulder ved skulder i både glæde og udfordringer, og vi løfter hinanden, når vi har brug for det.
Vi skaber plads til hinandens historier, vi deler erfaringer og lærer af hinandens perspektiver og vinkler af opgaver, og livet.
I fællesskabet møder vi fælles interesser, fælles mission, fælles dedikation – og passion. Og vi har måske også samme fælles mål.
I genklang af vores eget, oplevet hos de andre, føler vi os forbundet.
Denne forbindelse minder os om, at vi har en plads og en betydning – og at vi hører til.
Forbundethed til fællesskabet betyder også, at vi kan give af os selv uden forbehold.
For vi opdager, at når vi bidrager og giver vores tid, vores omsorg eller vores ressourcer, bliver det ikke kun en gave til fællesskabet – det bliver også en gave til os selv.
Gennem vores nysgerrighed på hinanden vokser vi som mennesker, og vi oplever den glæde og mening, der opstår, når vi er der for hinanden. Vi skaber bånd, som skaber bånd…
Vi værner om hinanden og ser betydningen af at støtte og løfte sammen.
Vi ved, at vi har forskellige behov og livserfaringer, og vi tager hensyn til den enkelte, så vi kan føler os set, hørt og værdsat.
Og vi opbygger tillid ved at stå ved vores handlinger og ord.
Når vi er forbundet på denne måde, bliver fællesskabet en kilde til livskraft, nærvær og forbundethed.
Vi er enestående hver især, og byder ind med hver vores. Og vi respekterer og anerkender ud fra dette.
Fællesskabet bliver en base, en flok, vi altid kan regne med – i klubben, i organisationen, på arbejdspladsen, i familien, og i parforholdet.
5.dag i 4. uge.
Forbundethed – til naturen
Når vi giver os tid og rum til at være i naturen, kan det være muligt at mærke, hvordan vi er en del af noget tørre, noget tidløst og evigt.
Naturen omslutter os med sin ro og styrke, og vi kan i dette registrere vores plads i verden – ikke som noget adskilt, men som noget forbundet.
Denne forbundethed giver os en dyb følelse af fred og nærvær.
Når vi befinder os i naturen, og trækker vejret i takt med dens langsomme rytme, falder vores puls og tempo, og vi kan opleve en klarhed og en enkelhed.
Vi begynder at mærke, hvordan naturen ikke kun er et sted, vi besøger, men noget, der lever i os – i forbundetheden er vi et´ med naturen.
Forbundetheden med naturen minder os om livets cyklus, om vækst og forandring, om styrke og sårbarhed. Vi ser, hvordan alt i naturen følger en rytme, hvor hver årstid har sin egen plads og skønhed.
Vi oplever livets naturlige flow, og gennem dette ser og mærker vi vores egen foranderlighed og forgængelighed.
Naturen lærer os også at være til stede i nuet.
Når vi virkelig er til stede i den, møder vi i os selv, en dyb respekt og taknemmelighed. Og i al det almægtige mærker vi en ydmyghed til det, der er større end os selv.
Forbundethed med naturen vækker vores sanser, som er vejen hjem til os selv, forbi to-do-lister, præstationer, krav og forventninger.
Lige der i duften af jord og mos, og op af træet, og ved havet, i bølgerne, blandt tusinde sandkort, under fuglekvidder, i solnedgangens lys, i efterårsblæsten, med fødderne i moderjord mærker vi forbundetheden.
Og det giver os mulighed for at finde ro i det uperfekte, i det vilde, i det natur-lige ærlige.
Naturen er et sted, vi kan vende tilbage til, når vi har brug for at finde os selv igen, for naturen er vores fundament, vores fælles hjem, og når vi forbinder os med den, er det til vores egen oprindelse og vores plads i naturens store kredsløb.
Meningsfuldheden i at mærke forbundethed til naturen er stor – for den bringer os tilbage til vores egen naturs kerne.
6.dag i 4. uge.
Forbundethed – til det universelle
Fornemmelsen af at være forbundet med det universelle er som til noget uendeligt og meningsfuldt.
At være forbundet med det universelle betyder, at vi tager del i det universelle budskab om kærlighed og vi forstå, at vores handlinger, tanker og intentioner har en indvirkning på alt omkring os – og i os selv.
Når vi er forbundet med det universelle, mærker vi en dyb og gådefuld følelse af tilhør, en fornemmelse af, at vi er en del af noget større end os selv.
Her har vi en stilhed og en ro, som om vi er blevet omfavnet af noget evigt, noget der altid har været her, og altid vil være her.
Vi er hver især unikke, men dybest set én og samme tilhørsenergi, hvor synkronisitet også sker.
Vores udfordringer, sorger og glæder bliver en del af en større helhed, og vi mærker, hvordan hver oplevelse bringer os tættere på forståelsen af vores eget selv, og vores plads.
Når vi er åbne oplever vi, at vi selv har noget særligt at give til verden.
Og i forbundethed med det uendelige finder vi svar, der ikke altid kan sættes ord på, men som føles som sandhed i en fornemmelse og en mærkning i kroppen, en kuldegysning henover huden, en hjertebanken og bevægethed…
Vi mærker, at vi ikke behøver at forstå alt, men at vi kan hvile i tillid.
Når vi forbinder os med det universelle, åbner vi os for en kærlighed, der opleves uendelig.
Oplevelsen er også, at vi aldrig er alene, men altid er en del af noget større, der bærer os, vejleder os, og minder os om vores evige forbindelse til alt, der er.
Vi lader livet folde sig ud, som det er meningen – ikke at vi lader os passivt læne tilbage, men i ansvarlighed tillader vi flow.
7.dag i 4. uge.
Forbundethed med en tro
Når vi er forbundet med en tro, føler vi en dyb indre klarhed og en form for retning, som giver vores liv en særlig mening.
Denne forbindelse til noget, vi virkelig tror på, skaber en indre styrke, som bærer os igennem livets op- og nedture.
Troen giver os mod til at følges med vores værdier, selv når verden omkring os synes at trække i andre retninger.
Når vi mærker denne forbundethed, får vi en følelse af ro og sikkerhed. Det er ikke længere nødvendigt at lede udenfor os selv for at finde svar. For vi har den dybere tro, som vi kan vende tilbage til, igen og igen. Noget vi kan læne os ind til og op af.
Denne tro bliver som en stille, indre stemme, der vejleder os og giver os tillid til, at vi går den rette vej.
At være forbundet med en tro gør os samtidig mere modstandsdygtige.
For når vi møder modgang eller står over for svære valg, kan vi vende os mod vores tro og finde styrke i den.
Vi er overbeviste om at vores tro ikke bare er en idé, men en dyb rodfæstet del af os, som hjælper os med at stå fast, selv når vi føler os usikre.
Det er denne forbindelse, der gør det muligt for os at tage ansvar, også når det kræver, at vi sætter os selv i spil.
Vores tro bliver en drivkraft, der hjælper os med at sætte mål og tage skridt i en retning, som føles sand og rigtig, og med dette åbner vi os også for andre mennesker.
For denne forbundethed giver vores liv mening, og vi ønsker at bidrage til folk omkring os, til vores partner og til verden.
Når vi står ved det´, vi tror på, inviterer vi også andre til at gøre det samme.
Vi går med en følelse af, at selvom vi ikke kender alle svarene, kan vi hvile i vores indre kompas.
I troen har vi en styrke og en frihed til at være os selv, og til at lade vores handlinger være et udtryk for det, vi holder af og netop tror på.
Hvad vi hver især tror på, er alles frie valg.
At tro kan være en tankemæssig overbevisning, og det kan være en kropslig mærkning, og det kan være en stærk fornemmelse udefra. Og det kan også være en stærk følelse indefra, fra det vores hjertes dyb er fyldt af – at tro på kærligheden.
