Frihed

Frihedsfølelsen er afgørende for vores trivsel.
Følelse af frihed kan dog defineres forskelligt fra menneske til menneske.

For tiden reflekterer jeg over ordet frihed. og dens mange facetter.
En af vinklerne på frihed er, når vi får bevidstheden om, at vores liv er helt vores eget. Og at vi har ret til at tage frihedsfornemmelsen tilbage, når vi synes at være kommet på afveje af den.
Og afveje kan være sket for længe siden, før vi var bevidste om at vi drejede fra…

Det er jo sådan, at er vi i konstant pres fra omverdenens krav og forventninger til hvem vi skal være, kan vi komme til at jagte en rolle og en bestemt adfærd.
Og ja, der stilles krav og forventninger til vores indsats på jobbet, og fra vores partner. Og i kommitment gør vi vores bedste.

En frihedsfornemmelse kan være at være ajour med alt omkring os. Hvis ikke vi er det, kan det opleves som at både tid, ting og at andre mennesker bider os i haserne.
Hvis vi føler os pressede, og føler os konstant bagud, så har vi mistet frihedsfornemmelsen, og kan i stedet føle sig spærret inde, holdt fast, malet ind i et hjørne, underlagt andre, og i virkeligheden også underlagt vores egen indpisker.
I alt dette skal vi være bevidste om, at vores adfærd kan handle om at undgå en følelse. Følelsen kunne være skyld og skam fra et dybt plan om, at vi ikke er tilstrækkelige som menneske, hvis vi ikke præsterer.
Her er vi altså så på undgåelse af en følelse, som vi ikke vil mærke – og ikke på følelsen af sand frihed.
Skal vi mærke frihedsfølelsen er vi nødt til at vi følges med, og være tro mod, vores egne værdier!
Så hvis vi befinder os et sted, der er modsat vores værdisæt, er friheden spærret inde, og så er vi slave i eget liv.

Hvordan vi er i verden, kan være præget af gammel opdragelse der puster os i nakken, Jante lov og forældrestemmer med formaninger om hvad vi bør gøre, og ikke bør gøre, og vi danser for fortidens piber.

Frihed er at få gjort op med det i fortiden, som vi ikke længere vil slæbe rundt på. De oplevelser, de ord og sætninger som frustrerede, utilstrækkelige forældre, eller vrede lærere fik sagt til os, og som vi slugte som sandheder, mærker vi på et tidspunkt, ikke er sandheden for os (længere).

Derfor kan der opstå et behov for at befri vores indre teenager, så vi kan komme ud af “børneværelset” og ryste gammelt af os. Skifte ham for at blive den vi inderst inde er, og ønsker at være.

At finde vores egen frihed handler om, at vi i første omgang må erkende at vi er nødt til at tage ansvar for vores eget liv.
Og i dette skal vi give os selv plads til at være den, vi er, og plads til at få dækket, hvad vi måtte have af vigtige behov – og gøre det med den venlighed, vi altid har ønsket at blive set og mødt af.

 

 

 

 

Scroll to Top