Vi frygter. Men sådan behøver vi ikke altid at have det.
Da tilknytningsmønstrene påvirker vores kærlighedsrelationer, og vi får konflikter på baggrund af vores adfærd, kan vi som udgangs punkt starte med at være bevidste om vores mønstre, så vi kan arbejde på en ændring og på en forandring.
I kærlighedsrelationer kan vi have oplevet os fanget i et mønster, hvor vi enten klamrer os fast af frygt for at miste, eller vi skubber kærligheden væk af frygt for at blive indfanget.
Skulle du have oplevet dette, er du langt fra alene.
For vores måde at navigere i nære relationer på formes netop ofte af de tilknytningsmønstre, vi har udviklet tidligt i vores liv.
Tilknytningsteorien beskriver, hvordan vores tidlige erfaringer med omsorgspersoner danner grundlaget for, hvordan vi oplever tryghed, nærhed og kærlighed senere i livet.
De forskellige tilknytninger spiller en afgørende rolle i vores romantiske relationer, og de kan inddeles i fire kategorier:
Tryg tilknytning – er kendetegnet ved en grundlæggende tillid til, at vi er elsket og værdifuld. Vi føler os tryg ved intimitet, og også ved at være selvstændig. Her føler vi os generelt sikre i kærlighed, tør være sårbare og har tillid til, at vores partner vil os det godt.
Undvigende tilknytning – er karakteriseret ved, at vi har en tendens til at vi trækker os i nære relationer. Vi har lært at afhængighed af andre ikke er sikkert. Her værdsætter vi vores selvstændighed, vi kan have svært ved at vise følelser, og vi føler os ofte kvalt i for tætte relationer.
Ambivalent (ængstelig) tilknytning – er kendetegnet ved en dyb længsel efter nærhed, men også en frygt for at blive afvist. Her kan vi være meget opmærksom på partnerens signaler og vi kan let føle os usikre i parforholdet. Vi har ofte brug for bekræftelse, vi frygter at blive forladt, og vi kan opleve jalousi eller usikkerhed i vores relationer.
Desorganiseret tilknytning – Denne her tilknytning er en blanding af de ængstelige og undvigende mønstre. Har vi denne tilknytning, kan vi have en stærk længsel efter nærhed, men samtidig har vi en dyb frygt for at blive såret, hvilket skaber modstridende reaktioner i relationen.
Har vi en ængstelig tilknytning, kan vi som sagt overanalysere vores partners signaler. Vi frygter at blive afvist, så vi tilpasser os for at undgå konflikter.
Vi kan have tendens til at blive i relationer, der ikke er sunde for os, fordi vi frygter ensomheden mere end uroen i forholdet.
Har vi har en undgående tilknytning, kan vi opleve, at når nogen kommer for tæt på, får vi lyst til at trække os. Vi kan komme til at vælge partnere, der er følelsesmæssigt utilgængelige, og vi kan rationalisere os ud af relationer, og fortæller os selv, at vi har det bedst alene.
Men samtidig mærker vi en længsel efter kærlighed.
Vi skal huske på at tilknytningsmønstrene ikke er statiske, så den gode nyhed er, at der er en vej mod tryg tilknytning.
Vores tilknytningsmønstre kan godt ændres gennem selvindsigt, terapi og i relationer, der støtter vores udvikling.
Uanset om vi er i et parforhold eller ej, så er det værd at arbejde med os selv, for at opnå indre tryghed, og til følelsen af at vi er værd at elske.
Og uanset om vi har en tendens til at klamre os fast, eller om vi holder afstand, så er det vigtigt at huske, at kærlighed kræver et vist mod og et bevidst valg om at turde blotte os og tillade sårbarhed komme frem.
Ingen udvikling uden tårer i selvindsigten, og i forløsningen af os selv – henimod den kærlighed vi altid, ubevidst, har længtes efter.
