Jeg sidder et sted hvor jeg kan høre kirkeklokkerne …
De kalder til samling …
En eller anden har givet slip på livet!
Det bevæger mig, bevæger mig i retning af at være nærværende bevidst om livet, og på hvad der er liv-givende og hvad der ikke er.
At holde fast i liv eller ikke-liv.
Vi holder fast i situationer, som fastholder os i negative følelser, fordi vi engang blev ”ramt”.
Vi bruger energi på masser af tankemylder.
Vi holder fast i en indre kritiker, som bilder os ind at vi ikke kan, eller ikke duer.
Vi lytter og efterlever dele af janteloven.
Vi holder følelser og behov nede.
Vi holder os på nøjsomhedens sti.
Vi spiller en rolle for at opnå anerkendelse.
Vi lader gamle overbevisninger styre os.
Når vi af mange årsager og forklaringer ikke får taget ansvar for vores grænser, vores behov og ønsker, og vi i stedet får ”pakket” os selv ned, kan vi for hver dag, vi udsætter os for dette, sætte et lille kors som tegn på, at den “dag fik jeg ikke levet” – eller med andre ord; “den dag dødede jeg mig selv!”
Mens vi er i live, er det sundt at overveje, om det vi holder fast i, er givtigt for os selv, eller om det begrænser os selv!
Når vi overvejer at slippe, kan vi komme i kontakt med angst, frygt og bekymring, og det er nærliggende at vi stiller os selv spørgsmål:
Hvad sker når jeg slipper? det der derefter skulle indtræffe, når jeg har sluppet, er det godt eller skidt. Er det himmel eller helvede. Positivt eller negativt. Bliver der fred eller krig. Ro eller konflikt. Bliver jeg lettet eller urolig. Bliver jeg taget ind eller bliver jeg kasseret. Bliver jeg forfremmet eller fyret. Bliver jeg accepteret eller latterliggjort.
“Jeg ved jo kun hvad jeg har, og ikke hvad jeg får”… og derfor holder frygten os tilbage. Og vi holder fast i det, som er.
At holde fast i noget, er at binde energi, at give slip er altså at sætte energien fri!
Jeg stiller spørgsmål til refleksion:
Hvordan mon det vil være at give slip. Give slip på den portion energi, der bliver brugt på at være sur og gnaven på en situation, der ligger tid tilbage.
Hvordan mon det vil være at give slip på den portion energi, du indtil nu har brugt på at være ærgerlig over handlinger eller skridt du tog i fortiden.
Hvordan mon din tilstand vil være, hvis du ikke længere bærer nag over at nogen engang trådte dig over tæerne.
Hvad mon der sker dig (i dig) hvis du slipper frygten, som i almindelig tale hedder kontrollen.
Hvad mon det kan give dig, at du ikke skal have tjek og overblik på alting – hele tiden.
Hvordan mon det vil være at give slip på den energi du bruger på at tænke på en tidligere partner.
Hvordan vil du have det med at lægge det store tunge kors fra dig, det du ellers slæber rundt på, som symbol på dine fejltrin.
Hvad mon du ville få ud af at give slip i din elskedes arme.
Livet i mennesket er vores krop, vores følelser, vores sanser, vores tanker, erfaringer, historie, vores drømme, vores hjerne med dele af rationale, impulser og kreativitet. Livet i os er intuition, at have mavefornemmelse, og at have vitalitet og seksualitet.
Når vi giver slip, sætter vi energien fri!
Så hvordan mon du vil få det, hvis du gav slip på det, du holder fast i, som ikke tjener dig godt.
Ved at give slip på dine egne begrænsninger, mon du så kan fornemme, at du slipper dig selv ud af et slags ”fængsel”.
Når du ikke holder krampagtig fast, vil du mon så til gengæld have alle døre til dit eksistentielle jeg åbne?
Hvordan mon det vil være for dig at give slip, så du kan have kontakt til dine potentialer?
Når frygten forlader os, og vi forbinder os med modet til at turde slippe, så enten er det tid til at dø, eller også er det tid til at leve!
Kirkeklokkerne toner ud i den friske brise. Jeg rejser mig fra bænken, smiler for mig selv. Jeg føler mig allerede lettere i min gang, idet jeg beslutter mig for at give slip. Slip på den ting der har tynget mig.
