Græd bare.
En tåre repræsenterer mod
til at slippe kontrollen, og mod til at lægge forsvaret ned.
Mod til at vise hvem du oprigtig er – inde bag
Græd
og giv slip
– på det´ du ikke ved, hvad er
Blot giv efter, og tårerne forløser din krop
Græd
og mærk opløsningen
– af dæmningen af din tilbageholdt sorg du gennem tiden, ikke lod dig mærke med.
Lad tårerne være for det´ du i fortiden ikke turde, og i stedet lod passere…
Græd du blot
for alle de gange i livet, du ikke troede på dig selv
Lad tårernes salte opløse alle dine domme, og din seje selvkritik
og lad tårerne dryppe på dit hjerte til tilgivelse af dine fejltrin og famlen.
Giv du bare slip
på afsavnet af det, der gennem tiden aldrig tilkom dig.
Lad tårerne mildne dit tag,
Og må du sætte dig fri i tilgivelsen af dem, som ikke formåede…
Græd med mig
Vores tårer er for næstekærlighed, og for verdens lidelser.
Og i sårbarhed og taknemmelighed – for alt nyt liv.
Græd
og lad tårerne være for alle farvellerne, og det tabte,
for kapitlerne i dit liv, der var fyldt af glæde og fri af bekymring
og for alle de knus og omfavnelser, der aldrig kan gentages.
Græd af bevægelse
da tårer er hjertets sprog
Mødet med kærligheden til andre, og i dig selv, trækker tårer
– i at have fundet hjem!
Må du græde
og slippe, og mærke dybt
at tårerne er for den eksistentielle sorg over, at alt forgår – også dit liv. Sekund for sekund.
Og må du fra det autentiske sted i dig tage et valg om, hvordan du vil leve – mens du gør det.