I sit indre er hun glad, hun er forbundet til sit lille barn og det mærkes dejligt at bære et lille liv derinde.
Hun stråler, det er som om hendes øjne funkler fra langt inde, fra hendes dybeste kilde.
Selv om at hun er stor, og hendes gang er blevet tung og besværet, så er der ynde over hende. Hun sætter sin egen krop til side for at bære en andens. Og der sker rigtig meget med kvinden i løbet at graviditeten.
Hun har humørsvingninger. Humøret og energien kan være så høj, at hun er den sidste, der ønsker at forlade festen og tage hjem. Hun har masser af energi. Men nogle gange kan hun også have det sådan, at hun rammes at tungsind, og humøret er nede. Hun er besværet, det smerter trækker i lænden, hun har fået vand i benene og fingrene er hævet op. Hun har halsbrand og flere ting som lugte, giver hende kvalme. Hun sover ikke godt om natten. Før i tiden lå hun på maven, nu kan hun kun ligge på siden med en pude mellem knæene for at mindske belastningen på bækkenet, og smerterne.
Hun føler sig ikke længere tiltrækkende på sin mand, hun har ikke meget lyst til sex. Og når han tager på hende, bliver hun mindet om de mange kilo, som hun har taget på. Hun synes ikke selv hun er særlig lækker eller tiltrækkende. Hun har fået strækmærker, og gemmer sig i natkjolen… Hun afviser ham, og har ikke lyst.
Hendes mand står på sidelinjen. Han kigger på! Han kan fra afstand følge udviklingen med sin kæreste, og maven der vokser. På et tidspunkt kan han på hendes mave mærke, at babyen sparker. Men han er udenfor! Hun prøver at fortælle ham, hvordan hun har det, og han prøver at forstå hende. Forståelsen ligger i hovedet, og det er kun det, han kan gøre; prøve at forstå!
Hun prøver at sætte ham ind i sit føle-liv og hvad graviditeten gør ved hende, men han kan aldrig gøre sig samme erfaring, så han kan kun forsøge at imødekomme hende med hvad, hun har brug for. Og det er også fint. Skævheden sker hvis han har en oplevelse af, at der intet er til ham. Udover hendes humørsvingninger og ustabile overskud, så er der meget der kan gå hen og blive praktisk. Det der helt automatisk og fysiologisk sker, er, at kvinden begynder at bygge rede. Instinktivt. Hun tænker i indretning af ”reden” og på alt hvad der skal til for at byde baby velkommen. Babyseng, barnevogn, stil og farver, og hun tænker i navne. Hun er ved at gøre sig klar.
Manden vil gerne deltage i hendes engagement, og byder også ind, eller meste af alt lader han hende bestemme, for så gør han hende glad. Og det er for det meste det´, han går mest op i; at hun bevarer det gode humør. Og når hun er glad, så er han glad. Eller i det mindste mærker han, at der er ro på… For ham er det er ikke af den største betydning om barnevognen er sort eller hvid, eller om natlampen over bleerne er fra IKEA.
Hun har allerede skabt symbiose til det lille barn i maven, så hun har ikke specielt brug for kontakt til omverden. Hun er også træt, og går tidlig i seng. Da hun har gener, og ikke har det optimalt godt med sig selv, kan hun nemt komme til at være projektiv og synes, at han ikke er god nok. Hun brokker sig og irettesætter ham.
Han kan gå hen og føle sig lidt alene, så han lader sig optage af computeren, træning eller arbejde. Han er i en venteposition, han venter på hende!
I hans stille sind glæder han sig til at få sin kæreste igen, den gamle udgave, den udgave der var glad for sig selv, den udgave der var legende sjov, den udgave der tog initiativ til sex. Han glæder sig til hun genfinder sig selv, og genfinder ham!…
Måske glæder han sig ikke rigtig til det lille barn bliver født. Måske glæder han sig ikke rigtig til at møde vedkommende og at lære det at kende. For måske er det sådan, at han faktisk ikke rigtig kan mærke noget, og måske føler han sig tom indeni. Og så vokser en lille stille frygt i ham. Han får lidt skyldfølelse over ikke at glæde sig så meget, som hun gør. En lille del af ham spræller i nettet, og noget i ham uden at det er defineret, har lyst til at stikke af. Kunne han definere en tanke, kunne den være: ”hvad pokker har jeg gang i!?….”
Det er frygtens stemme der hvisker.
Han er oppe imod sine egne gamle spøgelser, stemmer der engang fortalte ham, at han skulle tage sig sammen, at han skulle tage at blive til noget, han skulle tage ansvar for sit liv… Og forude ser han det for sig; at han skal tage ansvar for et lille liv, og han kommer til at stille spørgsmål om han formår det.
Så en frygt sniger sig ind, at han nok ikke kan leve op til forventningerne. Og hvis hans egen far ikke har været et godt forbillede, så er det nærliggende, at han kan komme til at vakle i tanken om, at skulle være far.
Både manden og kvinden kan være usikre, på hver deres, og afstanden mellem dem kan føles større, og det skræmmer dem.
Nogen gange handler det blot om at få kastet lys på den usikkerhed, der ligger gemt under overfladen. At få italesat hvad der rumsterer i tankemylderet. Det gælder om at snakke om det uden at pege fingre ad hinanden, uden at dømme og konkludere, men at være nysgerrige og imødekommende overfor hinanden, for det skaber tillid.
Og så også at få sat ord på længsel og kærlighed til hinanden, det skaber fornemmelsen af, at parret følges ad, i det der, fra at være to til at blive tre, kan være svært.
