Der er en særlig dybde i den kærlighed, som vi ikke behøver ord for at mærke.
Det er kærlighed, som vi viser i de små handlinger. Vi gør dem for hinanden uden at forvente noget tilbage, for handlingen i sig selv er rar at gøre. Vi gør dem, fordi vi er i kontakt med vores egen kærlighed og venlighed.
Når vi lægger en hånd på vores partners ryg i forbifarten, når vi kysser i nakken, når vi serverer en kop kaffe, når vi rækker vandet, skænker vinen, når vi søger øjenkontakt og holder blikket med smil i øjenkrogen. Når vi tager hånden, holder favntaget lidt længere, og når vi krammer hinandens kroppe, fordi vi ikke kan lade være.
Disse øjeblikke skaber en stille resonans mellem os, en kontakt til båndet vi har sammen.
Vi bærer en bevidsthed om partnerens behov, og vi har en forståelse, der ikke behøver at blive forklaret.
Vi tager initiativer, aflaster, og støtter fordi netop denne intuitive omsorg, ofte udgør forskellen på hvordan vores parforhold trives.
Vi eliminerer distance og vi sørger for med vores små handlinger at vi begge to føler os valgt og prioriteret.
I en verden hvor vi bliver opfordret til at kommunikere og være tydelige i vores ord, kan vi nemt glemme, at kærlighed ikke nødvendigvis behøver at blive udtrykt med ord for at mærkes.
Når vi tør hvile i det ordløse uden at fylde stilheden med forklaringer, konfronteringer og anerkendelser, så kan der opstå en særlig form for intimitet. En intimitet hvor vi er sammen, uden at skulle præstere eller bevise noget, men hvor vores små handlinger bekræfter vores gensidige kærlighed til hinanden.
Skulle vi holder op med at række ud mod hinanden i de små daglige handlinger, begynder afstanden langsomt at vokse mellem os.
Vi kan alle være pressede og få skubbet gode vaner til side til fordel for business, praktiske to-do-lister, og vores bekymrede tanker, der kan snurre rundt i sindet. Men vi skal have bevidstheden med os.
For stopper vi vores kærlige berøringer og gestusser, og holder vi op med at møde hinandens kærlige blikke, skal vi tage det som et pejlepunkt på, at vi skal have vendt skuden, og aktivt vælge at komme på det gode spor igen.
Når vi ikke længere tager os tid til de små tegn på omsorg, så begynder en følelse af ensomhed at snige sig ind.
Uden intimitet, nærhed, følelsesmæssig varme og kontakt, kan vi begynde at føle os afkoblede fra hinanden. Og en distance mellem os kan føre til misforståelser, og til at vi snerrer ad hinanden, for vi har mistet tilhørsfornemmelsen og mistet følelsen af at være vigtig for hinanden.
Vores behov er sat til side, og i stedet for at opbygge tillid og tryghed, kan fraværet af intimitet skabe den slags stilhed, der føles kølig og tom.
Parforhold kan overleve uden de store romantiske gestusser, men parforhold vil sjældent trives uden de små handlinger af omsorg og opmærksomheder. Derfor kræver det, at vi gør bevidste indsatser, at vi igen og igen vælger kærligheden, og dermed holder intimiteten i live gennem de enkle handlinger, hvis betydning er:
Jeg ser dig. Jeg mærker dig. Jeg værdsætter dig. Du er vigtig for mig. Jeg vælger dig.
Det er altid værd at stoppe op og kigge opmærksomt på os selv for at opdage, om der kunne skrues på kærligheden.
Undskyldninger som at der ikke er tid, eller vi er for trætte, holder ikke. For de handlinger jeg snakker om her, tager faktisk kun sekunder.
Det er et valg om at investere.
