Intentioner for et godt parforhold.
Det dynamisk parforhold har bånd mellem parterne, som kræver bevidsthed, intention og dedikation.
I de 10 uger som jeg har inviteret dig til at følge, er der i alt 10 kærligheds-intentioner for et godt parforhold.
Intentionerne må være udgangspunktet for, hvordan vi ønsker vores parforhold og dets indhold skal være.
Derfor har jeg taget fat i 10 Intentioner, en ugentlig intention ad gangen. De kan hjælpe dig med at styrke dit parforhold og gøre kontakten dybere.
Hver af mine intentioner består af syv små daglige skriv på facebook, der inviterer dig til at reflektere, og praktisere intentionerne. Her på min hjemmeside samler jeg teksterne uge for uge.
Den 6. intention i rækken af mine 10 intentioner for at skabe et godt parforhold, er emnet Kærlighed.
1.dag i 6. uge.
Kærlighed – at holde hjertet åbent
At holde hjertet åbent handler om at turde være i sårbarheden, så kærligheden kan flyde.
Det kræver mod at stå i ubehaget over at slippe vores gamle mønstre.
Mønstrene har passet på os, men de kan samtidig også lukke vores hjerte.
Når vi oplever smerte eller modgang, kan vi have en naturlig tendens til at lukke af for vores følelser – som er en måde at beskytte os selv på.
Men når vi lukker af for det, vi oplever svært, risikerer vi samtidig også at afskære os fra forbindelsen til kærligheden i os selv – og dermed også til kærlighedskontakten til vores partner.
For at lade kærligheden flyde frit indebærer det, at vi kan være til stede med vores sande, ærlige jeg, og have en villighed til at se og møde det, der følelsesmæssigt sker inde i os.
Samtidig er det vigtigt, at vi også åbner hjertet til hvad, der måtte ske i partneren, og hvad der ligger i vedkommendes bagage.
Det er her, vi skaber dybere kontakt og intimitet med hinanden.
Det handler om, at vi støtter, og vi individer hinanden i vores opdagelser af, hvordan vores egne mønstre af selvbeskyttelse er.
Vi erfarer, at uden et åbent hjerte vil vi hurtigt forsvar os, og lige netop med forsvar er vi i gang med at blokere for strømmen af kærlighed.
At holde hjertet åbent og lade kærligheden flyde er et valg om, at ville leve autentisk, med tro på at kærligheden kan overvinde selv de mest udfordrende øjeblikke.
I arbejdet med at hjælpe os selv og hinanden med at åbne hjertet igen, kan vi lettere kommer igennem konflikter og følelsesmæssige kriser.
Det er her vi lærer at følges med et åbent hjerte – fordi det skaber transformation, heling og skaber kontakt.
2.dag i 6. uge.
Kærlighed – og modtage i sårbarhed
At være åben for at modtage kærlighed, kræver en bevidsthed og ofte også at være modig.
Vi bærer begge på erfaringer, der har lært os at beskytte os, ved at holde andre på en vis afstand af vores inderste.
Særligt hvis vi har følt os forkerte, utilstrækkelige eller sårbare.
Men vores beskyttelse kan samtidig blive en barriere for den nærhed og forbindelse, vi alle dage har længtes efter. Men for at kunne tage imod kærlighed, er det afgørende, at vi kan føle os trygge, inden vi åbner os for at tage imod.
Oftest indebærer det, at vi skal hjælpe hinanden med at opdage vores lukkethed. Og derfra forstå at vores forsvarsmekanismer og de mønstre, der aktiveres i sårbare situationer, faktisk er til hinder for at modtage kærlighed.
Vi kan eksempelvis være bange for afvisning, eller bange for af at være “for meget” eller “for lidt.” og bange for vores egen sårbarhed. Og så kan vi være vores egen dommer over at vi ikke fortjener kærlighed.
Når vi arbejder med accepten af os selv, og giver os selv tilladelse til at blive mødt af partneren uden at føle, at vi skal “præstere” kan vi opdage, at det at modtage kærlighed ikke er en handel, og ikke ”noget for noget”.
At kærlighed er at give – og kærlighed er at modtage. Og i samme bevægelse er det smukt.
I selvrespekt og i respekt for hinanden, kan vi skabe det trygge sted, hvor vi begge kan møde hinanden med medfølelse og åbenhed.
Og det er her, uden frygt for at miste os selv, at det er muligt både at give og modtage kærlighed.
Og vi kan opdage at sårbarheden ikke behøver at være en trussel, men snarere er porten, der åbner sig – så vi kan modtage kærlighed.
I tillid, åbner vi vores hjerter i sårbarheden. Og vi mærker, når vi modtager kærlighed, at vi er værdige til den – præcis som vi er.
3.dag i 6. uge.
Kærlighed – trods uenighed
At vi holder hjertet åbent i konflikter, er en udfordring, men også en af de mest helende måder, vi kan møde hinanden på.
Når vi står midt i en konflikt, kan det føles naturligt at lukke af, for vi vil beskytte os selv, vinde argumentet eller undgå smerte.
Når vi forsøger at holde fast i kærligheden i konflikter, kræver det, at vi træder et skridt tilbage og opdager, hvor vi kunne være ”på vej hen” , som i at være på vej til et gammelt forsvarsmønster eller en adfærd der lukker af for (k)ærligheden.
Men med bevidsthed kan vi minde os selv om, hvad der virkelig betyder noget, og i dette være tro mod os selv.
Bag ordene og handlingerne, bag smerten og frustrationen i konflikter, ligger der som regel et ønske om at blive set, hørt og forstået.
Vi kan have lyst til at vinde ”kampen”, men det autentisk behov er at opnå kontakt.
Når vi tør møde både vores egne og partnerens følelser med åbenhed, skaber vi plads til ægte dialog og heling af netop det, der sædvanligvis er svært.
Det handler om at lytte – ikke bare til hinandens ord, men til det, der ligger bag dem. Og i egenomsorg og kærlighed, spørge os selv om, hvad vi har brug for lige nu.
Og med kærlighed prøve at sætte os ind i hvad partnerens egentlige budskab og følelser er i det sagte.
Når vi vælger at møde konflikten med nysgerrighed, har vi fra denne nysgerrighed fat i kærligheden. For kærligheden sætter ikke i bås, men viser villighed til at forstå og møde partneren i medfølelse, i stedet for i forsvar og pegen fingre.
Er vi forbundet til kærligheden, er fornemmelsen, at vi fortsat har fat i hinanden, trods det, at vi kan være uenige.
Enighed er at se fra samme vinkel. Men i kærlighed vil vi gerne dele vores forskellige vinkler, og blive beriget af dette.
På den måde er kærligheden med i konflikten, og vi går ud af konflikten med følelsen af, at vi begge er ok.
I konflikter vælger vi kærlighed frem for frygt – fordi vi tør det.
4.dag i 6. uge.
Kærlighed – i nye former
Kærlighed er ikke statisk, for den forandrer sig over tid, ligesom vi mennesker også gør.
Hvad vi engang følte som lidenskabelig forelskelse, udvikler sig til en roligere, mere moden kærlighed.
Når kærligheden skifter form, har vi til opgave at give slip på forventninger om, hvordan den “burde” se ud, og i stedet for omfavne det, der er.
Det handler om, at vi møder hinanden på ny – at vi ser partneren, som vedkommende er i dag, og ikke anvender fortiden til at bebrejde hinanden med. Fortiden var en anden. Det er nuet der gælder.
Parforholdet skal egentlig etableres igen og igen, som betyder, at fra at have været adskilt fra hinanden blot for at gå på arbejde eller ud at handle, (hvor vi kan blive påvirket af indtryk, og af andres energier) er det vigtigt, at vi tjekker ind med hinanden igen og igen.
At følges med kærligheden i nye former, kræver en villighed til at vi vokser og udvikler os sammen, og en villighed til at vi luger frygt og bekymring ud.
Forandring kan for nogen føles skræmmende, fordi den ofte bringer usikkerhed med sig. Men hvis vi sørger for at skabe tillid og tryghed i kontakten mellem os, så kan forandringer skabe dybde og styrke i vores parforhold.
Vi styrker kærligheden ved at være åben for, at dens natur er i konstant bevægelse.
Og vi minder os selv om, at selv når kærligheden tager nye former, er dens kerne uforanderlig.
Vi bevarer kærligheden, når vi dyrker nærværet, intimitet og lidenskab, og når vi skaber kontakt via nysgerrighed, ømhed og forståelse for hinanden,.
Og aktivt vælger hinanden, igen og igen.
5.dag i 6. uge.
Kærlighed – den ubetingede
At give ubetinget kærlighed uden krav, er en handling vi gør, når vi har fat i generøsitet og frihed. Og sådan er det både for den, der giver, og den der modtager.
I ubetinget kærlighed er vi ikke i gang med at ignorere vores egne behov eller grænser, dem værner vi også om, og de er afgørende for, at vi faktisk kan elske fra dybet.
Ubetinget kærlighed indbefatter nemlig at vi har selvkærlighed.
Når vi har kontakt til denne dybe kærlighed i os selv, elsker vi uden at have forventninger om, at partneren skal være, gøre eller give noget bestemt tilbage.
I ubetingede kærlighed møder vi partneren ligeværdigt. Og det er en kærlighed, der ikke søger at eje, men som derimod ønsker at støtte og løfte partneren i vedkommendes frihed.
Kærligheden udspringer ikke af behov eller begær.
I sin renhed, vurderer den ikke, eller er på projekt med partneren.
Når vi giver slip på vores ego, og slip på den frygt, der kunne ulme et sted, og giver slip i frygten for at miste, kommer vi nærmere tilstanden af kærlighed.
Her har vi ingen kontrol, og søger ingen kontrol. Og vi giver ikke for at opnå noget. Vi giver uden ”fordi”.
I den ubetingede kærlighed ligger der en stille kraft, der kan transformere både os selv, vores relationer omkring os, og vores partner. Og når vi tør elske uden betingelser, opdager vi, at kærlighed i sig selv er nok – at den ikke behøver en belønning for at være ægte eller meningsfuld.
At praktisere ubetinget kærlighed er ikke blot handlinger, men en værens tilstand, en udstråling, en venlighed, der forvandler og skaber kontakt.
Opdager vi, at vi ER kærlighed, er det let at give, af den vi er.
6.dag i 6. uge.
Kærlighed – at turde at risikere
Når vi åbner vores hjerte til det inderste, er det med risiko for, at kunne blive såret, og komme til at mærke følelser, som ikke er behagelige.
Lader vi paraderne falde, og åbner til vores kærlighed, kan der være risiko for, at vi bliver afvist, risiko for at vi mister igen, og risiko for at vi står tilbage såret.
Når vi tør kærligheden med accept af de risici, der måtte være, er det her, vi er modige, og viser hvem vi virkelig er – med vores tvivl, frygt og vores længsler.
Vi blotter os med villighed til at mærke sårbarhed. I den fine ærlige kærlighed favner vi netop også det sårbare.
Der er jo ingen garantier, men vi vælger at hengive os alligevel, i det værdifulde som er – lige nu.
Vi satser og ved, at selv om vi kunne gå hen og blive sårede, så lærer vi noget vigtigt om os selv – om vores evne til at elske, og vokse.
Sårbarheden er ikke et tegn på svaghed. I mødet og gensynet med kærligheden kan vores sårbarhed have kontakt til gamle svigt, tilbage til dengang hvor datidens kærlighed udeblev eller forsvandt fra os.
Sårbarhed kan derfor, sideløbende med ømhed, være et udtryk for taknemmelighed.
Hellere risikere at have elsket og blive såret – end at være såret i aldrig at have elsket.
Tager vi risikoen og åbner til kærligheden, sætter vi os for, at vi vil mærke livet helt tæt på.
Vi tør træde ind i parforholdet, og sige at her er jeg, ufuldkommen, men helhjertet.
Og her vil kærlighed og sårbarhed gerne gå hånd i hånd.
Når vi vover os ud i kærligheden, har vi oftest forladt både fornuft og rationale. Vi går med intentionen og håbet, og tillader os selv at være tro mod det, vi mærker.
Vi risikerer, at vi sanser mere liv, leg, lyst og lidenskab, og dermed får kærligheden sin dybeste mening med det, vi giver – og det vi i taknemmelighed modtager.
7.dag i 6. uge.
Kærlighed og dens fornyelse
Kærlighed er ikke en statisk tilstand.
Kærligheden findes på flere niveauer, og vi kunne sige at den er i konstant bevægelse.
Når vi møder kærligheden med åbenhed og nysgerrighed, kan vi opleve den i mange former og dybder.
Et af kærlighedens niveauer er den romantiske kærlighed, og her kan vi have være “ramt” af forelskelsens intensitet og lidenskab.
Fornyelsen herfra vil være, at vi genopliver gnisten, og finder nye måder at forbinde os på, så vi fortsat følges med nysgerrig på hinanden, selv efter mange år.
Det nære og trygge kærligheds niveau er kærligheden, der blomstrer gennem tillid og gennem tid, hvor vi kan være, og er os selv uden masker og tilpassede roller.
Til fornyelse her, genfinder vi glæden i det velkendte, og vi sætter pris på de små, men dybe forbindelser i hverdagen.
Ingen kærlighed kan fornyes uden en dyb forbindelse til os selv. Derfor er det godt, at vi har selvaccept og selvomsorg som fundamentet, for at vi kan møde vores partner med et åbent hjerte.
At forny kærligheden handler om, at vi tilgiver vores egne fejl, og vi tillader os selv at være både stærke og sårbare.
I fællesskab tilgiver vi også hinanden, så vi kan komme tilbage på kærlighedsniveauet, hvorfra kontakten stikker dybere.
Den universelle kærlighed er niveauet hvor vi elsker bredt og ubetinget – ikke kun vores partner eller nære, men også vores medmennesker, og livet som helhed.
På dette niveau er vi åbne for nye perspektiver og lader kærligheden blive en energi, der forbinder os med verden. Fornyelse i vores kærlighedsliv kræver, at vi ser hinanden og os selv med kærlige øjne, og at vi er klar til at tilgive. Og i tillid giver vi slip, og gå ind i det ukendte.
Tør vi lade kærligheden udvikle sig, befinder vi os på en levende livsrejse – hvor vi leger, udforsker og vokser sammen.
