Kontakt – mellem mennesker

 

Jeg har været med til at skrive en bog, og det er jeg meget beæret over, at have været med til.
Så nu kan jeg kalde mig forfatter.
Jeg har en del egne bogprojekter liggende i skuffen, og dem rør jeg ved engang i mellem, men der kan gå uger.  Jeg tilsidesætter skriveprojekterne, når jeg har travlt med hverdagslivet i min praksis.

Men jeg sagde straks ja, da jeg blev inviteret ind til projektet med 11 andre psykoterapeuter, om at skrive bogen:
“HVORDAN RUSTER VI VORES BØRN TIL EN UKENDT FREMTID”

 

Jeg bidrager med et lille afsnit omkring KONTAKT.

 

Jeg kopierer ikke kapitlet her, men jeg kan fortælle, at jeg er optaget af, at der er kontakt mellem mennesker.
Om det er i parforhold, mellem forældre/barn, mellem kolleger, mellem chef/ansat, ja så er det vigtigt med denne kontakt.

Jeg mener at kontakten er selve limen mellem mennesker.

I alle sammenhænge har det afgørende betydning, at vi skaber kontakt mellem hinanden.

 

I dag ved vi, at alt hvad der giver succes, har den menneskelige peronslige kontakt som værdifuld ingrediens. Det er i god kontakt, vi skaber relationer, og følelsen af at høre til. Og det er med fællesskabsfølelsen, der gør, at vi vil gøre noget for andre. Stå op for andre, og at turde stå op for os selv. Kontakt er følelser sat i spil. Og det er følelser, der binder folk sammen.
I næstekærlighed har vi åbent hjerte, og fra det åbent hjerte har vi bedre forståelse og medfølelse.
Vores deltagelse og taknemmelighed er større. Og når vi følges med kærligheden og villighed til, at ”miste fodfæste for en tid”, kan vi med fordel sætte os selv tillside til gavn for det, der er til ”fælles bedste”.  Vi tør bedre at stå frem med vores individuelle jeg, når vi har trygheden i at høre til, og derved ikke er alene.

Men er vi ikke i kontakt, men befinder os i det kontaktløse, så er vi blot individer, der kæmper om taletiden. Vi kæmper om at få ret, om at blive set, om at blive hørt, om at tage pladsen. Men oftest kæmper vi på et reaktivt plan ud fra gamle overbevisninger om, at vi enten skal kæmpe for alt ting, eller skal kæmpe for at være en del af fællesskabet, ud fra årsagen at vi tror, at vi ikke hører til.
I det kontaktløse er vi blot ensomme sjæle på vandring.
Den altafgørende destination, må være at komme hjem, og have følelsen af at høre til. Og mærke at man er værd at være i kontakt med, at man har en plads, og mærke at man har betydning. At man er værd at elske.

–  – – – – – – –

I mine sessioner med par i parterapi og med personer i individuel terapi, er det yderst vigtigt at der er kontakt. Kontakt er i bund og grund følelser. Jeg stiler efter at følelsen i mit lokale er tillid og tryghed.
Og jeg arbejder på, at der i parforholdene opnås forståelse og empati for hinandens bevæggrunde, adfærd, behov, følelser og forskelligheder. Deri er det bedste fundament for at arbejde på, at nå i mål med deres længsler, og ønsker for terapierne.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top