Kvindeliv – en ny fase

Der er et særligt tidspunkt i livet, hvor stilheden pludselig bliver mærkbar. Børnene, der engang fyldte hjemmet med liv og deres behov, er flyttet ud i verden, og tilbage står forældrene, måske med en følelse af frihed, men også en ny tomhed.
Hvem er vi, når vi ikke længere er “mor” på daglig basis.
Der er tid og plads i hverdagen, der før var fyldt af praktiske gøremål og omsorg.

Vi står op for, at det er sundt og godt og lige som det skal være, at børnene flytter hjemmefra. Fornuften siger “sådan er det! Hun er så klar. Jeg stoler på hende. Det skal nok gå godt.”

Men det kan være en fase fyldt med modsatrettede følelser, for der kan ofte være en sorg over farvellet, og se sine børn flyve fra reden. Og en sårbarhed dukker op i stilheden.
Moderrollen som vi automatisk fik da børnene kom til verden, med alt hvad denne rolle indebar af ansvar, blegner…
Det ambivalente i at det både kan være rart og samtidig ganske bevægende at give slip på ansvaret.

Der kan opstå både en modstand mod at livets rytme ændrer sig, og en melankoli over kapitlet som mor for hjemmeboende børn er slut.
Spørgsmål dukker op om hvem vi nu er, når vi ikke længere defineres af vores børns behov.

For mange kvinder vækker denne livsfase en dybere eksistentiel sårbarhed. Vi er også nået til en alder hvor kroppen forandrer sig, hormonerne skifter, og spørgsmål om identitet kan blive mere presserende.
Måske dukker gamle mønstre op, måske bliver det tydeligt, at visse relationer har forandret sig.

Det er godt at vide at sårbarheden også rummer en gave. Sårbarheden kan nemlig åbne døren til noget nyt.
Når vi tør være med det, der føles skrøbeligt, kan vi også opdage, hvad der virkelig kalder på os.
Oftest vil vi mærke en spire til en ny nysgerrighed om, hvad der mere er i livet. Og der kan opstå et behov for at modnes til den nye tid, henimod mere fordybelse og mere forandring.

Når livets cyklus skifter, opstår der ofte et behov for at kigge indad. Mange kvinder oplever en stærk trang til personlig udvikling netop i denne fase. Der er en længsel og en opstået energi efter at mærke sig selv på ny, og opdage skjulte drømme og skabe et liv, der føles meningsfuldt på en ny måde.

• Genopdage gamle passioner eller finde nye
• Styrke relationen til partneren og til sig selv
• Udforske, hvad der giver glæde, energi og ro
• Arbejde med dybere temaer som selvværd, frihed og nye livsvalg

Vi lukker døre, og nye åbnes.
Vi står igen og igen på tærsklen til et nyt kapitel, hvor vi kan vælge at være hovedpersonen i vores egen historie.
Mange kvinder går gennem denne overgang, og finder en styrke i at dele deres tanker og følelser med andre.

Terapi kan være en nænsom og dybdegående vej til at forstå os selv bedre, bearbejde det, der fylder, og skabe et liv, der føles autentisk og meningsfuldt.

 

 

 

Scroll to Top