Måske kender du hende her…:
Hun elskede ham engang. Manden altså. Det var dengang for år tilbage, hvor hun også holdt af sig selv.
Men med tiden har hendes kritiske sind fået energi og dagligt hører hun en begrænsende stemme nedgøre sig selv.
Hun opdager ikke hvor destruktiv, kritisk og utilfreds hun er med sig selv. Hun opdager til gengæld, hvor meget irritation hun har over sin mand.
Flere og flere ting går hende på.
Hun synes ikke manden lever sundt, og han har taget på, og er ikke så attraktiv, som hun huskede, han engang var. Hun synes han roder og efterlader sig spor hele tiden, ting og sager og krummer som hun modvilligt fjerner. Han laver en mærkelig bevægelse med munden, hun ikke har lagt mærke til før, som generer hende.
Hun synes hans humør har ændret sig, og galantheden han udviste engang, er med tiden forsvundet. Og han er blevet passiv med hensyn til initiativer.
Denne kvinde har det ikke godt. Hun trives ikke med sig selv! og i stedet for at være efter manden – som det ekstra barn – hun synes han er, så er det allermest givtigt, at hun vender spotten mod sig selv og får kigget på sig selv og sin trivsel. For alt hvad hun har fokus på hos sin mand, som generer hende, er noget der rumsterer i hende selv. Hun befinder sig i det kritiske sind, hvor emnerne og tankerne repræsenterer hendes egen mistrivsel i det kontaktløse kærlighedsliv.
Når en kvinde som hende (og dem er der faktisk mange af) erkender at hun selv har noget at arbejde med, og rækker ud efter hjælp hos mig, så glædes jeg virkelig meget over at se hende stråle, jo mere vi får gravet os ned i sagerne.
Nogen gang skal der parterapi til. Så fjerner vi det som skygger for kærligheden, så parret kommer i kontakt med det, der nærer og beriger parforholdet.
Og når der opstår en blomstrende ny kærlighed til dem selv, og til hinanden, ja så er det super skønt at være parterapeut.
🙂
