Mistrivsel i parforholdet

 

Er vi ikke helt på plads i os selv, er der noget i os, der ikke trives. Og dermed trives parforholdet heller ikke.
Når vi mærker efter, er der noget vi ikke vil være ved!
Der er noget vi skubber væk.
Der vil være ting vi går i forsvar på.
Og der vil også være ting vi længes efter!

Af bekymring for konsekvenser, og af misforstået hensyn til os selv og til hinanden, undgår vi emner og følelser.
Intentionerne bag adfærdene er positive, og alligevel kan vi opleve, med alle vores intentioner, at vi ikke har det optimalt godt. Vi kan nemlig beskytte os selv i et omfang, at vi bag forskansningerne bliver ensomme.
Det er tid til at gøre noget ved parforholdet, når parterne er ramt i noget af nedenstående:

  1. de taler forbi hinanden – og er optaget af dem selv
  2. de tager hinanden for givet og sætter hinanden i bås
  3. de tolker, formoder og konkluderer på hinanden
  4. der er mistillid til hinanden
  5. der er jalousi og misundelse mellem parterne
  6. der er hemmeligheder som holdes tæt til kroppen
  7. der er fortielser som beholdes for sig selv
  8. der er emner der ikke bliver snakket om, og “elefanten” i rummet vokser
  9. der er bebrejdelser, og de peger fingre ad hinanden
  10. de anklager hinanden – for det partneren fik gjort – eller ikke fik gjort.
  11. de er ikke autentiske – men i roller.
  12. der er benægtelse – af egne fejltrin, og af ord de skulle have sagt om og til hinanden
  13. der er fortrængning – af situationer, de ikke vil huske, og fortrængning af følelser de ikke vil føle.
  14. de forsvarer sig – for ikke at mærke sårbarheden i dem selv.
  15. der er irritationer og vrede, da der gås over hinandens grænser.
  16. de anser konflikter for krig – og det gælder om at vinde.
  17. de undviger konflikter – for ikke at mærke magtesløshed, frygt og utilstrækkelighed
  18. der er ikke tryghed, tillid og respekt.
  19. behov, ønsker og længsler bliver ikke dækket

Når blot en af parterne i parforholdet er nået til ikke, at ville konflikter længere, så er det tid til forandring! Noget skal ske.
Når man er nået til dette stadie, er man parat til at ville af med al det usunde, det destruktive, det misforståede, og de gamle mønstre.

Ingen af parterne er tjent med at have det skidt. Så det handler om at tage sig selv alvorlig, og stå op for sig selv, og opfordre til den forandring, som man ønsker og længes efter. Er der bare en af parterne der mistrives, så trives partneren jo heller ikke optimalt i parforholdet.

“Gør vi, som vi plejer, vil det der plejer at ske, ske.”

Heldigvis rækker flere og flere ud efter tredje part, som kan hjælpe med at få bugt med, hvad der skygger for at kærligheden kan trives og blomstre.
Det tjener altid til fælles bedste at gå i parterapi.

Som parterapeut har jeg intet personligt ærinde, eller er på projekt med parrene. Det er de individuelle par, der har ønsker for hvilke mål, de gerne vil opnå. Og så arbejder vi med dette.

Min vinkel vil altid være at arbejde for det gode liv, hvor der er kærlighed og respekt til og for hinanden.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top