Oplever vi en dybde i kærligheden i vores parforhold, så er det ikke unormalt også at opleve konflikter, som gør så naller, at man mest har lyst til at stikke af!
Lige der hvor vi bliver trigget, er faktisk stedet for det største udviklingspotentiale. Konflikterne repræsenterer nemlig oftest noget dybereliggende i os, så i selve konflikten reagerer vi på de gamle sår ved at forsvare os.
Det der sker, er, at vi kommer i kontakt med en gammel hemmelighed/overbevisning om os selv, sat tilbage i fortiden i forbindelse med det svigt vi oplevede.
Det kunne være en overbevisning om at vi f.eks. er uduelige, ikke tilstrækkelige, ikke er værd at elske…
Dét vi har det skidt med, er altså noget gammelt følelsesmæssigt, som vi ikke vil mærke! og for alt i verden ikke vil have at vores partner skal opdage. Og derfor beskytter vi os med at forsvare os, og nogle gange som gjaldt det livet.
Det er sådan at partnerens kærlighed repræsenterer den kærlighed, som også er i dig, men som på et tidspunkt bliv svigtet tilbage i din barndom.
De gamle sår rammes af netop den dybe kærlighed, og støder ind i den overbevisning vi har sat om os selv.
I konflikter er der dét, vi taler om, og så er det dét, der ligger neden under, som egentlig er dét vi trigges af, og reagerer på. Så man kan sige, at i konflikter handler det som sådan ikke om partneren, men om hvad vi har af følelse, og det er den vi reagerer på.
Når vi mærker at noget er på færde, som i at vores partner er på vej til at opdage hvem vi egentlig er – altså hemmeligheden, så forsvarer vi os enten med et modangreb med vrede, eller vi trækker (gemmer) os, eller måske går vi i baglås.
Det er godt at vide, at vi ikke er vores forsvar, og at vi heller ikke er vores overbevisninger!
Så vid at når du beskytter dig, er det ikke dit egentlige behov at gøre dette.
Vores sande behov og længsel er at blive forsonet på et dybere kærlighedsplan, så vores gamle negative overbevisning kan opløses. Opgaven ligger så i at give slip og åbne op, så vi kan opnå ny erfaring med, og nå til erkendelse af, at vi ER ok som menneske, og vi ER værd at elske.
I konfliktmaterialet ligger der altså udviklingspunkter og potentialer, som vi (vores indre) længes dybt efter at blive forløst i.
Vi har brug for at blive favnet, omfavnet og elsket. Og det er i kærlighedsrelationen, at vi kan heales – hvis vi altså tør at give slip!
Det kræver mod, at begge parter tør blotte sig og fortælle om sig selv. Og det er nødvendigt at begge lægger forsvaret. Dernæst ligger arbejdet i at slippe de gamle overbevisninger, og åbne sit hjerte så man kan modtage lige netop den kærlighed, som healer de gamle sår.
– —–
Jeg siger ikke at ovenstående er let. Nogle gange kan der være brug for hjælp.
