Udebliver en sms, et opkald, en bekræftelse, en reaktion et livstegn fra vores partner, kan stilheden i manges tilfælde fyldes med forestillinger, formodninger, tolkninger, digtninger og katastrofetanker.
Vi kan komme til at tænke tanker om partnerens humør og tilstand, og vi kan digte om hvilke årsager der er til at vedkommende ikke reagerer og responderer på os.
Tankerne kan kører i ring med retrofleksion på fortiden, og vi kan pege fingre med kritik på os selv om hvad, vi kan have sagt eller gjort, eller hvad vi ikke formåede at være eller gøre, siden denne stilhed rettet mod os er opstået.
Tankerne kører rundt. Kroppen er urolig og spændt til, der er hjertebanken og hurtigt åndedræt. Følelserne kan være gået i lås, eller også er vi bange, frygtsomme, kede af det.
Når responsen til os udebliver, kan det vække gamle sår og usikkerheder. Hjernen forsøger at skabe mening, men vælger ofte de bekymrede eller selvkritiske forklaringer. Fordi vi genspiller vores egen historie fra fortiden, hvor vi blev svigtede og kærligheden udeblev.
Stilheden og tavsheden får os derfor til at digte, og genspille vores egen historie.
Og situationen i nutiden gør os bekymrede for at gen-opleve at gen-miste kærligheden.
Når stilhed og tavshed opstår, kan det være en hjælp at stoppe op og mærke efter, hvad der sker i vores krop, og observere vores tanker.
I stedet for at lade tankerne løbe afsted, kan vi vende opmærksomheden indad og opdage, hvad der egentlig oprigtig er i spil og rører sig.
Måske er det frygten for afvisning, måske er det netop et gammelt mønster, der aktiveres.
Stilhed og tavshed behøver ikke at betyde afstand, kassering, død og ulykke, men det er de katastrofetanker vi kan gøre os, især hvis vi har gamle erfaringer og traumer liggende i vores system.
Når vi begynder at se stilheden for hvad den er; blot stilhed, kan det blive lidt lettere ikke at lade os styre af vores følelser. Men derimod berolige os selv.
Med empati og medfølelse for vores gamle oplevelser og svigt, kan vi berolige vores eget nervesystem.
Formår vi at tage initiativ, og række ud i stedet for at vente på at partneren skal være den ansvarlig for vores tryghed, kan vi selv tage lederskab af vores velbefindende. Dette vil indebære at vi sætter ord på, og åbner op for, hvad der ligger af ømme punkter i os, og at vi fortæller vores partner, hvad der derfor er vigtigt for os, fremadrettet.
Når vi tør være åbne om vores behov, kan vi skabe en mere ærlig og kærlig kommunikation, hvor vi med empati for hinanden, støtter op om kærlighedens trivsel.
Spænder fortiden alt for meget ben for vores nuværende liv, er det en investering at søge hjælp til at bearbejde svigtene fra fortiden.
