Så er tekster fra den sidste uge samlet her. Alle dages intentioner har handlet om emner til refleksion, for at skabe et godt parforhold.
Når vi ønsker et dynamiske parforhold med god kontakt mellem os, kræver det dedikation, bevidsthed, intention.
I ti uger har du været inviteret til at følge mine 10 kærligheds-intentioner for at opnå et godt parforhold.
Intentionerne har været udgangspunkter for at skabe et rart og trygt parforhold.
De 10 Intentioner kan hjælpe dig med at styrke dit parforhold, og gøre kontakten til din partner dybere. Hvis du ikke har en partner, kan du lade dig inspirere til, hvordan du ville ønske et kommende parforhold skal være.
Intentionerne har hver uge haft syv små daglige skriv på Facebook.
Ud fra disse kan du fortsat lade dig reflektere, og også praktisere intentionerne.
På min hjemmeside her har jeg samlet teksterne uge for uge.
Den 10. intention er den sidste i rækken af 10 intentioner – over 10 uger.
Emnet er Forandring.
1.dag i 10. uge.
Forandringer – der udfordrer
Som par møder vi uundgåeligt forandringer.
Det kan være livsbegivenheder som et nyt job, at vi får børn, eller at vi møder sygdom.
Forandringer kan føles overvældende, fordi de rykker ved den sædvanlige tryghed, vi har skabt sammen.
Pludselig kan vi stå et sted, hvor vi ikke helt ved, hvordan vi skal navigere – hverken i os selv eller i relationen til hinanden i parforholdet.
Forandringer udfordrer os, fordi de aktiverer vores behov for sikkerhed og tilknytning. Når tingene så forandrer sig, kan vi føle os utrygge, og vi reagerer måske forskelligt, som kan forvirre og irritere os.
En af os trækker os måske, mens partneren forsøger at genoprette balancen gennem kontrol eller handling.
I intentionen om at skabe os et godt parforhold, må vi stoppe op og sætte fokus på hvad vi selv og hvad partneren har brug for, frem for at reagere reaktivt for at beskytte os.
Når vi tør tale om det, der fylder, kan vi finde en fælles vej frem og forstå hinandens oplevelser og følelser bedre.
Når forandringer udfordrer os, er der faktisk også en mulighed for at vores parforhold kan vækste.
Det kræver dog, at vi er åbne og møder hinanden med nysgerrighed fremfor forsvar. Når vi gør det, skaber vi plads til at udvikle vores relation og styrke kontakten mellem os.
Når Forandringer udfordrer os, er det fordi, at enten en af os eller os begge to rammes af en følelse. Og det er følelserne, vi skal tage os af.
Når små som store forandringer sker, er det vigtigt at vi netop ikke gør os alene.
Vi er her sammen i vores parforhold, og det er netop her, vi kan skabe en dybere kontakt, hvis vi sætter os for at tage udfordringerne i forandringerne som læring, og se at der er mulighed for nye indsigter om os selv og hinanden – hvis ikke, så skaber vores reaktioner afstand, og misforståelser mellem os kan gøre udfordringerne endnu større.
2.dag i 10. uge.
Forandringer – der åbner
Forandringer i vores parforhold kan godt åbne os til sårbarhed og nærværende kontakt.
Men forandringer kan også vække usikkerhed, frygt eller modstand, og følelser der er fristende at lukke af for, så vi ikke mærker. Men når vi lukker af for vores følelser, har vi automatisk også lukket af for vores partner.
I vores parforhold kan vi nemt falde ind i rutiner og vaner, som giver os tryghed. Men faren er, at vi kan nå til en magelighed og “falde i søvn”, som kan resultere i at døren til nysgerrighed, passion og lidenskab på hinanden er lukket. Men når livet bringer os forandringer, kan disse ruske op i vores mønstre, og “vække” os, så vi kan få øjnene op for os selv og hinanden igen.
Forandringer der opstår i vores vante liv, kan f.eks. være en kæmpe konflikt, der får alting til at ryste, og måske sætter vores parforhold på spidsen. Hvis vi heri lader gamle mønstre krakelerer, og gamle roller glide af os, er der mulighed for, at vi kan åbne os ind til vores autentiske jeg. Det er her vi bliver sårbare og registrerer hvor dejligt det faktisk er at åbne, og mærke os selv igen.
Åben til os selv, så kærligheden igen kan flyde.
Flyde i det åbne, til at kunne give og til at kunne modtage – i taknemmelighed.
I det sårbare ligger muligheden for en dybere kontakt mellem os. Her bliver vi selv og vores parforhold levende. Når vi møder forandringer med åbenhed, formår vi at holde hjertet åbent uden frygt, og gammelt forsvar.
Vi bliver nødt til at stoppe op og virkelig lytte til, hvad vi hver især har brug for, og hvad vi ønsker af vores fælles liv i parforhold.
Hvis vi arbejder på at åbne os, og tillader vores sande følelser, og møder partnerens følelser, vil denne åbenhed give os en mulighed for at lære og opdage nye sider af os selv og hinanden.
3.dag i 10. uge.
Forandringer – der fryder
Forandringer der fryder mellem os, har bragt liv, fornyelse og energi ind i vores parforhold.
Da vi som individer og som par er i konstant udvikling, har vi muligheden for at vokse sammen, når vi tør omfavne det nye. Men vigtigt er det, at vi støtter hinanden, for der findes oftest en af os, der er mere usikker ved det nye end den anden, og så må vi være hinandens støtte og tryghed.
I tillid, tro og håb, hører vi Søren Kierkegaards sætning om eksistens og mod: “at turde miste fodfæstet for en stund, er at vinde livet. Ikke at turde, er at miste sig selv”
I stedet for at frygte det ukendte kan vi bruge forandringer som en mulighed for at skabe noget mere meningsfuldt og levende i vores relation, som vi i nuet frydes over, og som vi kan kigge tilbage på, og mindes som værdifulde stunder, eller perioder af vores liv.
Forandringer fryder, fordi de vækker vores glæde, latter, og samhørighedsfølelse, og vi er stolte over at “jeg klarede det”, “jeg turde det”, “sammen oplevede vi det” , “sammen stod vi det igennem” Og vi er taknemmelige over at være i parforhold med hinanden.
I nydelsen og frydelsen genopdager vi vores parforhold med friske øjne.
I intentionen om at skabe et godt parforhold, kan vi arbejde på at finde glæde i at skabe nyt sammen. Vi kan udforske nye sider af os selv og hinanden, og vi kan erfare, hvordan vores fælles rejse bliver rigere, og vi frydes over, at vi tør tage skridt i nye retninger.
4.dag i 10. uge.
Forandringer – der samler os
Tab ryster vores fundament, og det udfordrer vores forståelse af os selv, hinanden og verden omkring os. Og det kan føles som om, vi mister fodfæstet. Når vi står sammen i sorg, kræver det, at vi tør være åbne om det, vi hver især føler. Vi har måske ikke de samme oplevelser eller den samme måde at sørge på, men vi kan lytte og være til stede for hinanden. Vi gør, at vi begge kan være i det, som gør ondt – uden at skulle fikse, eller finde løsninger.
Midt i al smerten findes der en mulighed for, at vi kan finde hinanden og lade sorgen samle os. Når forandringer handler om tab og sorg, kan følelserne prikke til, hvor meget kærlighed betyder, og vi rykker en bid tættere på hinanden.
Den der synes at have lyst til at trække sig, er ikke mindre ked af det – og kan have behov for at blive vi inviterer ind i at favntag.
Når vi tør dele vores tomhed, vores vrede eller vores tårer med partneren, samles energien om følelserne. Vi bærer sammen. Og netop her, i denne fælles byrde, tillader vi at være med det, som er.
Det er i sorgens dybde, at vi ofte møder vores egen og hinandens mest sårbare sider, som er selve styrken i parforholdet, og er limen mellem os.
Tør vi rykke tættere på hinanden og blotte vores sårbarhed, finder vi en samhørighed i sorgen.
Forandringer ved tab og sorg kan føles som en splittelse, og vi kan være bange for aldrig at blive hele igen. Vi er ikke blevet et andet menneske; vi har fat i noget vigtigt som at tillade os at være i en sorgproces. Sorg er hjemløs kærlighed.
Derfor er det vigtig, at vi i vores parforhold står sammen, har hinandens rygge, og byder ind til kram, og tør sætte ord på, og sammen røre smerten.
Når vi samler os om hinanden, er muligheden for at skabe en fælles regulering i det følelsesmæssige.
Formår vi at knytte en nærværende kontakt, kan den bære os igennem det svære. Og selvom sorgen aldrig helt forsvinder, kan vi opdage, at den kan åbne for en dybere indsigt i kærligheden.
5.dag i 10. uge.
Forandringer – som en nødvendighed
Forandringer kan føles udfordrende, og til tider uønskede, men de er en uundgåelig del af livet – og ofte også en nødvendighed. Forandringer er faktisk en central del af vores udvikling.
Vi vokser af udfordringer og forandringer!
Som mennesker og som par har vi en tendens til at søge stabilitet imellem os, fordi det giver os en følelse af tryghed.
Men vi kan nå til stagnation, som fører os til, at vi mister kontakten til vores egne behov og drømme – og til hinanden.
Forandringer er nødvendige for at vi rykker ved vores vaner og mønstre, så vi kan genopdage os selv og genopdage vores partner. Det giver os mulighed for, at stille spørgsmål om vi stadig er der, hvor vi ønsker at være. Og om vi lever i tråd med det, der virkelig betyder noget for os.
Forandringer kan faktisk også være en nødvendig modvægt til vores forsvarsmekanismer. For vi kan have tendens til at holde fast i det velkendte for at undgå usikkerhed eller frygt. Det kan betyde, at vi overser de muligheder, der ligger foran os.
Når vi tør møde forandringer med åbenhed, kan vi begynde at slippe det, der ikke længere tjener os.
Undgår vi forandringer, er det ensbetydende med, at vi i vores parforhold har en blind passager med, som hedder Frygt. Frygten er der for at beskytte os mod en forandring. Vi frygter en forandring der vil adskille os, så vi skal stå tilbage uden kærlighed (læs tryghed)
Forandringer kræver, at vi er villige til at mærke ubehag ved det ukendte.
Vi skal turde træde ind i det, der føles usikkert, og stole på, at vi kan finde vej til tryghed igen. Når vi gør det, opdager vi ofte, at vi ikke mister os selv – vi finder os selv på en ny måde.
Ønsker vi vores parforhold mere autentisk og bevidst, er det nødvendigt at acceptere forandringer.
For forandringer er bevægelse – og bevægelse er liv!
6.dag i 10. uge.
Forandringer som grundvilkår
Forandringer er ikke noget, vi kan undgå – de er jo en del af livet, fra det øjeblik vi bliver født. Netop denne realitet vil kunne antages som udfordringer, og som muligheder i vores liv, og i vores relationer, alt efter hvordan vi oplever.
I vores parforhold kan det nogle gange være svært, at vi hverken selv eller vores partner er de samme personer, som da vi først mødte hinanden, for forandringerne kan opfattes som trusler.
Som par mærker vi forandringerne, når vi udvikler os, møder livets op- og nedture eller bliver konfronteret med situationer, vi ikke havde forudset. Det er ikke et spørgsmål om hvis forandringer sker – men om hvordan vi møder dem, når de dukker op.
De allerfleste mennesker vil gerne bevare følelsen af sikkerhed, og vi kan have tendens til at holde fast i det genkendelige, både for at være i trygheden, men også for at undgå følelsen af usikkerhed.
Med vores partner kan vi sammen undersøge om det ofte er modstanden mod forandring, der skaber smerten – og ikke forandringen i sig selv.
Når vi kan acceptere, at livet i sin essens er foranderligt, kan vi begynde at bevæge os med strømmen i stedet for imod den.
Når vi tør se hinanden som dem, vi er lige nu, i stedet for dem, vi engang var, kan vi skabe et parforhold, hvor vi kan være i forandringer sammen.
Det handler om at vi giver slip på forventninger om, at alting skal forblive, som det er. Holder vi fast, har vi sat os selv og hinanden i et greb, hvor der kan opstå selve den frygt, som vi kæmper for ikke at mærke.
Forandringer som grundvilkår er en del af det at være menneske. Og nogle gange kan vi nå til en dybere kontakt med livet og med hinanden, når vi “blot” følger med.
I denne proces, som livet er, kan vi arbejde på at acceptere, tilgive og udvikle. Dette er med til at gøre os fleksible, og have følelsen af at vi som par, kan følges ad -på trods.
7.dag i 10. uge.
Forandringens paradoks i parforholdet
Når vi som par ønsker at skabe et godt og stærkt parforhold, kan det være fristende at fokusere på alt det, vi gerne vil ændre, enten i os selv, eller i partneren.
Ofte tror vi, at vi skal presse os selv eller aktivt forsøge at ændre os for at opnå forandring. Men det viser sig, at ægte og bæredygtig forandring opstår, når vi stopper med at kæmpe mod det, vi er, og i stedet møder os selv, den sande selv, med accept og forståelse.
Forandringens paradoks handler om, at vi først kan udvikle os, når vi stopper med at kæmpe imod os selv og hinanden.
Når vi tør møde vores egne og partnerens følelser, behov og reaktioner med accept fremfor modstand, opstår der en naturlig bevægelse mod forandring. Det betyder ikke, at vi skal acceptere alt. Vores grænser og værdier er vigtige.
Men når vi stopper med at fornægte os, stopper med at ændre os ud fra ydre forventninger eller vores egen indre selvkritik, så har vi muligheden for at blive ægte den vi er.
Et godt parforhold bygger på autenticitet, og ikke anstrengelsen ved at spille roller og tilpasse os. Så når vi arbejder på at slippe idéen om, hvordan vi bør være, og i stedet blotter os og viser, hvem vi virkelig er, hvordan vi virkelig har det, kan vi møde hinanden på et dybere plan.
Når vi accepterer hinanden og os selv, som vi er lige nu, åbner vi døren til en naturlig udvikling, hvor forandringer ikke føles som en kamp, men som en mulighed for at skabe et endnu stærkere og mere meningsfuldt og kærlighedsfuldt parforhold sammen.
Essensen af forandringens paradoks er at forandring ikke handler om at blive en anden, men om at blive os selv, og være den vi i sandheden er. Så når vi bliver dem vi er, er forandringen sket, og ny forandring er mulig.
I vores parforhold betyder det, at vi først skaber nærhed og udvikling, når vi tør være ærlige om, hvem vi er, og hvad vi føler.
