PARFORHOLDET
I al respekt er der dig, og der er mig. Og der er vores fælles vi.
Et parforhold består af et du – et jeg – og et vi.
Forestil dig du synes, det er din partner, der skal ændre sig. Og ikke dig.
Forestil dig også at det er det samme, din partner synes; at det er dig, der skal ændre dig, og ikke vedkommende selv.
Måske du tænker, det kunne være rigtig dejligt, hvis han var mere som dig (for så ville du blive forstået)
Måske ønsker han blot fred og ingen konflikter, og synes I bare skal se at komme videre. Men det ville også være at ønske, at du blot var lidt som ham (for så var hans behov dækket om at få fred)
Men når vores forskellighed bliver til en kamp for vores eget, så har vi tabt på forhånd.
I kampen for at holde fast i vores eget, holder vi også på det inderste af os selv. Vi tager tingene personligt, fordi vi kommer til at identificere os med vores meninger og handlinger. Og vi er lige der´ bange for at ”miste” os selv.
I konflikter, uden at have forståelse for den anden, er vi blot to snævert synede stædige personer, der holder på hver vores.
Det der i virkeligheden sker, er, at vi irriteres og bliver vrede, når vi har fornemmelsen af ikke at blive hørt. Vi bliver irriteret og vrede, når vores behov ikke bliver dækket.
Det autentiske behov handler altså ikke om at kunne vinde kampen.
Vreden handler ikke så meget om, at vi er forskellige. Følelsen af vrede kommer som sagt af, at vi føler os skubbet til side. Vi føler os kasseret. Og vores grundlæggende behov for at blive forstået og anerkendt, bliver ikke dækket.
Alle ønsker fred. Så selv bag en krig, med tovtrækkeri i at ville have partneren over til min egen mening, ønsker alle fred – og kærlighed.
Så i bund og grund handler det om, at vi som mennesker, og især i vores parforhold, har behov for at blive set, mødt og forstået. Når vi bliver det, bliver vigtigheden af emnet mindre vigtig. Som vil betyde at vi kan ”forlade” kampen om dit/mit, rigtig/forkert og sort/hvid.
Formår vi at slippe identifikationen og i stedet arbejde på at jeg, som jeg, uden mine handlinger, er værd at være sammen med/ værd at holde af/ værd at elske, så er det pludselig ikke så vigtigt at holde fast i sig selv.
Hvis vi for et øjeblik kunne slippe vores eget, og bevæge os over og se partnerens vinkel, se med vedkommendes briller, prøve at forstå hendes/hans bevæggrunde, ophav og erfaringer, og følelser, og hvis vi kunne være lige der´ ved vores partner med deltagelse og medfølelse, så er det muligt at våbnene omdannes til forståelse og empati.
Formår vi at være nysgerrige på hinandens forskellige vinkler, så kan vi komme godt igennem konflikten med nye erfaringer, og nye aha´er og indsigter om os selv og hinanden.
Kontaktfulde dialoger tage os til nye højder og dybder, og partnerens forskellighed fra os selv kan berige os med nye horisonter.
– – – –
Du, som jeg, har friheden til at sætte ord på, hvad der rør sig i hvert vores indre, af tanker, behov, drømme og længsler. Både du og jeg har hver især vores følelser, og hver især giver vi plads og rum i os selv til at være tro mod dem. Og du giver plads til mig, som jeg giver plads til dig til at være den du er.
Du og jeg har hver vores interesser, venner, vaner, værdier og drømme.
Du og jeg er forskellige. Og det må vi gerne være.
Vores vi, er parforholdet. Parforholdet skabes på baggrund af det vi individuelt byder ind med til vores fælles vi. Det er der´ hvor vi har kærlighed og empati, passion, lidenskab, fælles drømme, fælles værdier, engagement, og det´ der beriger og skaber dynamik. I vi´et deler vi det svære, og vi fordobler glæden.
Og vi spiller hinanden gode.
Til fælles bedste, som styrker vi´et, sørger du og jeg for, at vi begge bliver set og forstået trods det´, at du og jeg ikke altid har det på samme måde.
– – – – –
Nogle gange er der behov for hjælp til at komme til den fred og tryghed, som vi ønsker.
Det er her parterapien kan sætte skub i udviklingen, så parforholdet kan tages til next level.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på 60184919.
