Parforholdets fjende.
Hamsterhjulet.
“Det havde ikke været deres intention, men pludselig var de der´! i hamsterhjulet.
Hjulet drejede rundt og rundt, for der var ting at forholde sig til hele tiden. Logistik og praktik fyldte deres hverdag og deres hoveder. Og dagene lignede stort set hinanden med alt det sædvanlige, der skulle gøres.
Altid ”den ene fod foran den anden!”
Uden at de lagde mærke til det, var følelserne gemt af vejen, lagt i diverse lommer her og der på de store livsskjorter, de begge bar.
Deres behov og lyst mærkede de kun sjældent. Trætheden tog over, og lulledede dem ind i den ukomplicerede søvn på sofaen eller i hver sin side af sengen – væk fra synet af hverdagens trummerum, og begyndende konfliktmateriale, der lå lige under huden på dem begge to.
Sjældent så de hinanden i øjnene, det var der ikke tid til. De formåede ikke at stoppe op.
Fokus var på børnene med at hente og bringe, på morgenritualer, sengeputning, badning og madning, sygdom og natlige forstyrrelser.
Fokus var på indkøb og madlavning, på madpakker og tøjvask, på regninger, og på næste første.
Fokus var på at tjene penge til fundamentet af deres eksistens.
Og de jagtede at være gode forældre. De jagtede arbejdsbunkerne.
De jagtede anerkendelser på jobbet, de jagtede normerne og forventningerne. De jagtede spillereglerne, og de jagtede uret med fornemmelsen af altid at være bagud.
De var forfulgt af deres egne overbevisninger, og frygt for ikke at slå til.
En indre dommer og kritiker fik dem til at løbe hurtigere, og de bildte sig ind, at det var løsningen….
De løb væk fra dem selv.
Men alting indhentede dem.
Og alting startede forfra.
Og de fortsatte.
De fortsatte med at mærke begrænsningerne i det snævre hamsterhjul, med overbevisningen om at det ikke kunne være anderledes.
At være i hamsterhulet var et slæb.
Det virkede farveløst derinde.
Følelserne de engang havde haft, var ebbet ud i takt med pulsen for præstationerne.
De havde efterhånden trukket sig fra deres behov – og fra hinanden. Lidenskabelige kys var nedgraderet til flygtige ”tante-kys” på vej ud og ind ad døren.
Hendes blik, der engang havde været ømt og kærligt, og havde fået ham til at smelte, var nu flakkende eller anklagende.
Hans berøring havde fået hende til at blive kælen og spinde som en mis. Nu gik han forbi hende uden at røre hende, og skulle han alligevel nærme sig hendes bagdel med et kærligt klap, blev hun provokeret og mindede sig selv om, at hun havde taget på.
Hamsterhjulet var dog nogle gange i mindre svingninger, med det udnyttede de blot til lige at få vejret. Og så satte de tempoet op igen og hamsterhjulet snurrerede atter rundt og rundt.
Ubevidst havde de skubbet tankerne til side, om hvad deres drømme om livet, engang havde været… de fik ikke taget snakkene.
Og som tiden gik, begyndte de hver især at blive irriterede, og de begyndte at snerre ad hinanden… ”
………
Ovennævnte par har ikke lagt mærke til, at de hver især har trukket et forsvarsværn op foran sig. De er nået til at, hvis den ene har noget at udsætte den anden på, så er den anden klar med et modsvar.
Deres opmærksomhed og fokus er andre steder, så ingen af dem får sat ord på, hvordan de vitterlig har det, eller hvad de har brug for.
Ingen af dem får sagt, at de faktisk længes efter hinanden, og længes efter dem selv! (ligger inde bag forsvar og angreb)
Det er ofte årsagen, at de ikke har bevidstheden om, at det faktisk er sådan, de har det; altså savner hinanden, savner ro og tilbagetrækning, savner balance og lethed, savner den tidligere udgave af dem selv, og savner dengang hvor livet gik langsommere. De savner noget udefinerligt ude i fremtiden, som egentlig handler om længslen i at komme “hjem”.
Altså bliver en masse af deres grundlæggende behov ikke dækket.
Konsekvensen af ikke at få dækket deres behov, udmønter sig i at de bliver irritable og vrede.
De forsvarer sig for at beskytte det, som ligger inde bag, som ofte handler om en utilstrækkelighedsfølelse og dårlig samvittighed over ønsker og behov, der ikke bliver dækket.
En ting er, at de er “efter” dem selv, men det er provokerende, når partneren også peger fingre.
Bægrene er fyldte, og de kommer til at repræsentere dråben, der bliver for meget for hinanden.
Faktisk er det sådan, at dårlig samvittighed er et emne, der i høj grad får et hamsterhjul i sving.
Når de eksempelvis har dårlig samvittighed, skyldfølelse og følelsen af utilstrækkelighed, løber de stærkere (både på adfærdsplan og i tankerne).
Men når de får arbejdet med deres bevidsthed, og måden de i bund og grund behandler dem selv på, og når de derfra tager det fornødne ansvar for trivslen, samt får kigget på autentiske valg om hvordan, de ønsker deres liv skal være, kan der ske varige forandringer.
Der kan til hver en tid justeres i vores mentale tilstand, mønstrene vi lever i, valgene vi gør os, og nærværet og kærligheden vi følges med.
Der kan arbejdes på at tillade at mærke vores følelser, og være tro mod hvordan vi har det.
Vi skal opdage, at vi altid har et valg! Et valg om hvordan vi vil være, hvordan vi vil reagere, hvordan vi vil lade os påvirke, hvordan vi vil føle, og hvordan vi vil være den bedste udgave af os selv.
Derfor er det første skridt villighed til forandring.
