I 10 uger inviterer jeg dig til at følge med i mine 10 kærlighedsintentioner.
HER ER INTENTIONERNE FRA UGE 1:
Dag 1 i 1. uge
Respekt
Gensidig respekt er på en eller anden måde en holdning, en stillingtagen til hvordan du vil være overfor din partner, som også er værdien af dig selv, som du ønsker at blive spejlet i værdien af din partner. Derfor er det givtigt at du som udgangspunkt respekterer dig selv.
Tvivler du på dig selv, og inviterer du kritikeren og dommeren ind i dine tanker, så er du i gang med disrespektere dig.
Når du bevidst eller ubevidst underminerer dine egne værdier, eller ikke tillader dine behov, eller ikke mærker og respekterer dine egne grænser, så har du ikke respekt for dig selv. Og taler du ned til dig selv, gør du dig mindre. Og der hvor du skulle have haft behovet, får du ikke anerkendt dig selv, eller været venlig mod dig selv, og dermed ikke respekteret dig selv.
Gensidig respekt betyder derfor, at det er vigtigt at begge parter som udgangspunkt har egenomsorg og kærlighed til jer selv.
Selvrespekt handler om at anerkende din egen værdi. Og også handler på måder, der er i god tråd med de værdier du har.
Har du respekt til dig selv, er det rigtig meget lettere at respektere din partner. Og lige der´ hvor ”jeg er ok og du er ok”, står I med samme intention; at spille hinanden gode, i respekt for den I hver især er.
Dag 2 i 1. uge
Respekt og ligeværd
I den ligeværdige respekt, er der en dybfølt form for anerkendelse for et andet menneske, ikke at forveksle at du kommer til at sætte din partner op på en piedestal. For gør du det, er du i gang med at ”forskelsbehandle” dig med din partner. Og der kan snige sig fænomenet ind, at du får polariseret dig i forhold til din partner.
Modpoler som i at når du placerer din partner op på en piedestal, så er din placering af dig selv automatisk lavere.
Her kan der være tale om barn/voksen rollefordeling, hvor den ene er ”mere” og den anden er ”mindre”, den ene er almægtig og den anden er utilstrækkelig, den ene dygtig den anden dum….
Polariserer vi, er vi i en konstellation hvor vi via partneren enten hæver os eller sænker os selv. Dette har desværre intet med ligeværdige respekt at gøre.
I det ligeværdige respektfulde, møder vi hinanden med den respekt, hvor vi sammen skaber et trygt rum. Her kan vi begge to være os selv, og føle os hørt og værdsat.
Parforholdets gensidige respekt hviler derfor på et ligeværd – i øjenhøjde.
Dag 3 i 1. uge
Respekt – i forklædning
Respekt er ikke altid udtrykt i dens rene form. Vi kan nemlig udtrykke respekt overfor et andet menneske i forklædning af frygt.
Langt inde i dybet af os selv, kan vi være bange for at blive opdaget for hvem vi egentlig er; altså det negative billede, vi har af os selv. Og så kan vi projicere alt godt over på den anden.
Når vi for eksempel frygter konflikter i parforholdet, eller som det mest smertelige, frygter at blive forladt, så kan det medføre, at vi pakker vores eget selv ned, og behovene ryger med ned til bunken af uforløste.
Er vi frygtsomme og bange for at miste kærligheden og tilhørsforholdet, kan vi agere med at please den anden.
Det ligner at vi respekterer partneren, men som egentlig er at behage vedkommende, og hvor intentionen faktisk er at dæmpe den slumrende frygt i os selv.
Ønsket om at beskytte kærligheden og forholdet (og sig selv) gør, at vi pleaser, men det er desværre med til at forhindre oprigtig respekt i at være til stede.
Adfærden er tudsegammel, og som sagt frygtbasseret, og når denne person i parforholdet ikke respekterer sine egne behov, vil det faktisk afspejle en manglende oprigtig respekt – overfor partnerens behov.
Dag 4 i 1. uge
Respekt og lytning
At lytte er ikke bare at høre. At høre er ikke det samme som at lytte, for når vi lytter, engagerer vi os i vores partner.
Når vi lytter med åbne hjerter til partnerens refleksioner og oplevelser, og når vi tillader følelserne at flyde, skaber vi plads til at rumme den, partneren er.
Hvis vi derimod kommer med løsninger, uden at vi er blevet bedt om det, overtræder vi i virkeligheden partnerens behov. Det kan opleves som om, vi bliver bedrevidende eller forsøger at få ”sagen” hurtigt lukket.
Partneren kan så stå tilbage med en irritation, men inde bag er følelse at være disrespekteret og uforløst, og følelsen af utilstrækkelighed.
Respekt er fundamentet for ægte lytning, hvor vi helst skal undgå at ville fixe, redde eller negligere partnerens ord og følelser.
Når vi kun hører, kan vi have paraderne oppe. Og bringer vi benægtelse eller modsigelser ind, befinder vi os i vores egen version af verden – og ikke i forståelse af partnerens.
Respekt og lytning går hånd i hånd, og fra at høre til at lytte møder vi vores iboende kærlighed, som skaber det rum, hvor vi begge kan føle os trygge nok til at være åbne og ærlige, og også vise vores sårbarhed.
Herfra kan vi lettere sætte os ind i partnerens verden.
Kunsten i lytning er, at vi også tillader os selv at blive berørt af vores partner.
Og når vi spejler hinandens følelser, bygger vi et tættere følelsesmæssigt bånd.
Dag 5 i 1. uge
Respekt og grænser
At sætte og respektere grænser i et kærlighedsfyldt parforhold er eksistentielt for at skabe balance mellem nærhed og selvstændighed.
Grænser handler ikke om at skubbe partneren væk, men om at skabe plads til at være os selv, og at værne om vores egen integritet.
Lige så vigtigt er det, at vi respekterer partnerens grænser, og viser, at vi ser og anerkender vedkommendes behov lige så meget som vores egne.
Grænser handler altid om den person, der sætter dem. Og derfor skal der i anerkendelse for hvordan partneren har det, gøres plads til denne grænsesætning.
Vores grænser afspejler vores dybeste behov og værdier. Ignorerer vi dem, bliver vi på et tidspunkt frustrerede over ikke at få dækket vores behov, og irriteret over at grænsen er overskredet.
Nogle gange kan vi opdage at vi ikke har fået taget det nødvendige ansvar i selv at sige fra.
Parforhold er dynamiske, og grænser kan ændre sig over tid. Og jo mere tryghed der er i parforholdet jo mere udvides grænserne. Nogle grænser bliver nemlig sat i utryghed, og for at beskytte sig.
I grænsesætningen er der på den ene side et ”nej” til det udefra, og et ”ja” til behovet indeni.
Når vi er mæt af kontakt, af larm, af at tillade, og af at forholde os, så er det tid til at sætte grænsen, og vende os mod hvad, vi selv har brug for.
Kunsten er at vælge os selv. ikke nødvendigvis på bekostning af, men i omsorg for os selv.
Sætter og respekterer begge parter grænser, skaber vi et trygt rum, hvor kærlighed kan blomstre, ikke på trods af forskelle, men gennem en dyb respekt for dem.
Og i bund og grund er grænsesætning mindre nødvendig, når vi er tro mod vores autentiske jeg. Så snakker vi mere om at sige til, og sige fra. Vælge til og vælge fra. Og vi har altid et valg.
I grænsesætningen er vi tro mod vores behov og følelser. Derfor er grænser kærlighed.
Dag 6 i 1. uge
Respekt i ord og handling
Når vi lover hinanden noget, er det af stor betydning for parforholdet, at vi holder det. Det handler nemlig ikke kun om selve handlingen, men i særdeleshed om at vi er tro mod partneren, om det vi lover.
At handle på ord og aftaler er egentlig at stå op for os selv, og mærke selvrespekten vokse i takt med selvtilfredsheden i at se glæden og anerkendelsen i partnerens øjne.
Brudte løfter kan få os til at tvivle på os selv – og på selve parforholdet. Og tvivle på vores eget værd i partnerens øjne.
Den der bryder egne ord og aftaler, kan føle sig skamfuld over ikke af få gjort hvad der skal gøres.
Dårlig samvittighed og skam får os til at trække os længere væk fra partneren, og ind i os selv, selvom det er den modsatte vej, der egentlig befrier os.
Ord som vi ikke tillader os selv at sige, ændres tit til tanker. Og i tænkeriet kan det fornemmes som at køre i rundkørsel rundt og rundt, uden at få drejet fra.
Ord er ikke bare ord, for ord vi siger i forsvar skaber en kærlighedsmæssig afstand. Og ord som lover handling, kan føles som svigt, hvis vi ikke handler på dem.
Ord er budskaber, og lytter vi kan vi høre om afsenderen er vred, frustreret, ked af det, nysgerrig, bange. Og vi kan også høre og mærke når ordene kommer fra hjertet.
Forsoner vi os med os selv, til vores sande selv, som den vi er, og gerne vil være, lander vi i venlighed og ansvarlighed. Og fra kærlighed og selvrespekt, gør vi, hvad der skal gøres.
I viser respekt og kærlighed gennem den måde, vi taler og handler på. Så hvilke ord og handlinger vi vælger, bygger bro eller skaber afstand.
Selve handlingen at sætte ord på, er vejen til kontakt.
Kærlige ord og kærlige handlinger er ansvar – for os selv, og ansvar for vores fælles bedste.
Dag 7 i 1. uge
Respekt – og kompromis
At skabe respektfulde kompromiser – er mødet mellem du og jeg.
Parforholdet består af to unikke personer med hver vores vinkler af verden, og med hver vores baggrunde af familie ophav og familiemønstre.
Vi står også med hver vores følelser, værdier, længsler, ønsker og behov.
Og det er naturligt, at vi nogle gange får sammenstød i vores forskelligheder.
Men kampen om dit eller mit, er kun egoets og frygtens opgør.
Forskelligheder kan berige os, og udvide vores verden med partnerens input, vinkler og indsigter.
At skabe respektfulde kompromiser handler ikke om, at vi skal underkaste os partneren, men om at finde en balance, hvor vi begge to føler os set og hørt.
Det er en bevægelse mellem at give og at modtage, og hvor vi begge to bevarer vores værdier.
Hvor kunsten samtidig er at slippe kontrollen og gå med, og miste fodfæste for et øjeblik.
I respektfulde kompromiser undgår vi at møde hinanden med fastlåste holdninger, men med åbenhed og nysgerrighed.
Og vi ved begge to, at vi kommer omkring det hele.
Både dit og mit.
Når vi slipper lidt af os selv, hvorfra og hvoraf vi kom, er vi på vej ud på broen for at møde partneren.
Måske vi skælver på vejen, med når vi mødes, og kontakten lander i tryghed i at vi er elsket, så er vores forskelligheder lige som de skal være.
Kan vi i respekt til hinanden sammen finde løsninger, styrker vi forståelsen og kærligheden i parforholdet.
Her er kompromiser ikke afkald på os selv – men udvidelse af os selv.
