Det sidste barn er flyttet hjemmefra, og hun er faktisk ked af det.
Hendes mand siger ikke så meget, fortæller hun mig. Han er lidt stille, men tit griner han i andres påhør, og siger, at nu skal de til at nyde freden… Men hun har svært ved at nyde den fred, han snakker om. Hun er ked af det, og det er selv om, hun fortæller sig selv, at det er noget pjat.
Den sidste unge er fløjet fra reden. Det er jo livets gang, siger hun højt for at være fornuftig. Men tomheden runger hult i hende.
Ungdomsværelset er forladt. Og hun føler sig forladt.
Stuerne er tomme. Ingen skønsang, og ingen venten på, at der bliver ledigt på badeværelset. Ingen efterladt hårtørre på klinkerne, eller duften af parfume. Ingen efterladenskaber eller vasketøj. Der er ingen krummer på køkkenbordet, ingen brugte slatne tebreve i køkkenvasken, ingen højt musik og ingen pjat og larm til langt ud på natten. Ingen at hente midt om natten.
Ingen konflikter og grænsesætninger.
Ingen nærværende snakke med moderlig omsorg og gode råd. Ingen kys og kram af den lille barnekrop, som så pludselig blev en ung kvindes…
Hun beskriver for mig flashbacks i tydelig billedsprog om dejlige minder af børnene gennem deres opvækst.
Opmærksomheden gennem tiden har været rettet mod børnene, som hun elskede at have omkring sig. Hun elskede at være mor.
En epoke er slut…
Børnenes afsked efterlader et tomrum i hende. Det er som om hun selv befinder sig i det tomrum. Hun mærker kun tristhed eller intet. Hun deler helst ikke følelsen med sin mand, for så bliver tristheden bare større og hun begynder at græde. Og det synes han er noget pjat. Så hun græder i det skjulte. Hun er selv lidt overrasket over sin reaktion, og forstår det ikke helt selv, for det er jo som sådan ikke sørgeligt, at børnene er flyttet hjemmefra, siger hun. Begge børn er godt i vej med dejlige steder at bo, og de har fat i deres egne liv nu.
Hun fortæller mig det hele med let rysten på hovedet. Hun løfter blikket og ser på mig. En tåre løber ned af hendes ene kind idet hun fremstammer at hun nok ikke elsker sin mand længere. Hun beskriver for mig deres samliv, der er slukket for energi fra hendes side af, og hun har ikke lyst til sex..
Ovennævnte er ganske almindelige problematikker.
Kvinden står midt i livet, og en af hendes største, måske den største mission er fuldført. Hendes moderrolle har udspillet sig, og er til ende gjort i livets cyklus. En epoke i hendes liv er overstået, et kapitel i hendes livshistorie er slut.
Det er ikke ualmindeligt at kvinder mærker en form for amputering af sig selv, når der ikke længere er børn at tage sig af. Nogle kommer i kontakt med en eksistentiel sorg over adskillelsen fra børnene, som man kan omskrive til kærlighedstab. Tab af en del af kvinden selv, tab af liv og dermed en ubevidst dybereliggende erkendelse af at livets gang nærmer sig sin afslutning, også selvom der er en halv levealder tilbage. Nogle kvinder støder ind i at føle sig tom, men det er faktisk lidt det samme, den der føler sig tom, har bare splittet følelsen af sorg væk, og befinder sig i en selv-benægtelse, i et forsvarlag, der handler om ikke at ville mærke.
Kvinden der kom til mig føler sig skiftevis ked af det og tom. I tomheden mærker hun ingen følelser, så derfor mærker hun selvfølgelig heller ikke følelser for manden. Når hun ikke har fat i kærligheden i sit eget indre, så har hun heller ingen kærlighed at adressere til sin mand.
I moderrollen med stort M fik hun sat sig selv, som individ, til side og fik gennem tiden en identitet i moderrollen, og hun skabte en ubevidst afhængighed til sine børn.
Når jeg fortæller hende, at det blot hænger sådan sammen, bliver hun lettet.
Så det første vi arbejder på, er, at hun skal være tro mod den følelse af sorg, hun har i sig. Mange mennesker er bange for at sorgen er vedvarende, og tør derfor ikke at mærke den følelse.
Efter få samtaler når hun til accept og anerkendelse af, at det er sådan, det er for hende lige nu.
Faktisk er denne kvinde som rigtig mange andre kvinder.
Målet for kvinden, i et forløb hos mig, er, at opnå et berigende nærvær i kontakten til sig selv. Det handler om at kvinden når til en dybere indsigt i sig selv, og det handler om at komme til at hvile enestående i sig selv.
Og den videre proces er at arbejde med:
- kontakt til følelser
- gå fra det reaktive til det autentiske
- livs temaer
- det essentielle
- overbevisninger og leveregler
- behov og drømme
- det kvindelige ocean og den kreative kilde
Ovenstående kvinde genvandt kærligheden til sig selv. Og til sin mand.
Hun fandt fodfæste i forandringen, og fik fat i en del af sig selv, som hun ikke havde haft i spil da hun var optaget af moderrollen.
