Stilhed er sundt

Vi bombarderes med indtryk. Og sådan er det.

Vi omgås af lyde hele tiden.

Skærme som computer, tv og mobilen fylder os med facts og manipulation, der aktiverer vores uretfærdighedsfølelse, vrede, og omsorg. Det vækker vores drømme og længsler, og også vores utilstrækkelighed. Vi orienteres og bliver oplyste og danner os meninger, men bliver også forvirret og mister fodfæste i os selv, om hvor jeg selv er med alt dette, jeg skal forholde mig til.
Og selv om vi egentlig trænger til at være alle disse input foruden, så drages vi efter atter at tage mobilen frem, for liiige at kigge igen.
Underholdningsværdien er høj. Vi behøver ikke at opsøge nogen i fysisk fremmøde, vi behøver ikke at ringe for at snakke med nogen, vi er nemlig helt med i, hvad der foregår med venner og bekendte via facebook, og instagram.
Det er dokumenteret på de sociale medier hvordan det går, eller hvordan vi gerne vil have det til at fremstå, at det går.
Og på en eller anden måde ved vi godt, at det ikke er hele sandheden, det der dukker frem på medierne, men vi bliver påvirket alligevel.
Rigtig mange unge mennesker rammes af utilstrækkelighed, af mindreværd, og føler sig hurtigt hægtet af eller uden for fællesskabet. Og det er nemt at finde bevæggrunde for at dunke sig selv for ikke at være smart nok, ikke at være interessant nok, når vi finder vennerne poste noget, hvori vi ikke selv, var en del af ”festen”.
Hvis ikke vi er opmærksomme, så er det de sociale medier, der vil blive tildelt at repræsentere sandheden, og dermed være det vigtigste at følge med i. Og hvis ikke jeg er hægtet på, er jeg pr. definition hægtet af.

Her har vi voksne et medansvar for hvordan, det er værdifuldt at være sammen, trods det at forældrene jo selv kan være godt indfanget i vanens magt om at tænde for diverse skærme, og have mobilen tilgængelig, og i øvrigt tillader at mobilen må afbryde samtaler, hvis den siger et lille pling.

Sanserne påvirkes, og nogle ubevidst. Vi mærker og fornemmer, og vi får følelser af det, vi oplever.
Faktisk er der rigtig mange lyde i vores liv. Lyde alle vegne, og næsten konstant.
Vi står op til lyde. Familiens stemmer fylder sammen med morgen-tvét, der kører. Vi gennemlever dagen med mere eller mindre lyde. I trafikken, på arbejdspladser, i kantinen, stemmer og baggrundsmusik på cafeerne, lyde i indkøbscentre, i børnenes institutioner, i skoler og fritidsordninger.
Der er lyde a l l e vegne.
Støjniveauet er mere eller mindre, men noget vi hele tiden er påduttet at være i.
Når vi kommer hjem, kan der stadig være masser af lyde, fra mobiler, ipad, radio, computer og tv, og fra familien. Vaskemaskiner, opvaskemaskiner og køkkenmaskiner rumsterer, og GodaftenDanmark fylder langs væggene, og lyttes ikke rigtigt til, men bliver til ekstra støj.
Børnene er trætte og skændes med hinanden, og deres lyde presser de trætte forældre. Og børnenes lyde resulterer i høje stemmer fra forældrene af.
Og formålet er ønsket om ro – og kontakt. Nogle gange kontakt i det nonverbale – blot kropskontakt!

I alle disse lyde kan det være svært at høre sig selv (læs mærke sig selv) Så vi taler blot højere for at få ørenlyd. Vi taler højere for at blive hørt, vi taler højere for at tage vores plads. Og vi taler højere for at få ro. Ro i hovedet og ro i kroppen.
Vi bevæger os ind i en spiral, hvor vi mærker, lunten bliver kortere, og vi bliver irriteret.
Grundlæggende så ligger der bag irritation et udækket behov. Og i forhold til hvor meget lyd vi er underlagt i løbet af dagen, så ligger der helt sikker behovet for ro. Stilhed. Tavshed.

Tavshed kan være angstprovokerende, for vi er ikke vant til det. Vi undviger tavsheden og stilheden. Vi kan synes, det er akavet, at der ikke bliver sagt noget. Og straks går vi i tænkeriet og vurderer tavsheden for at være forkert. Vi tillægger enten modparten, eller dømmer os selv for at være kedelig. For ikke at virke uinteressant finder vi emner at udfylde tavsheden med.

Men vi HAR brug for stilhed. Og vi HAR brug for tavshed.
Hjernen har brug for at evaluerer de mange informationer og indtryk, den løbende er udsat for. Der er brug for en sortering af det optagede. Sortering af hvad der er vigtigt at gemme på, og hvad der ikke er vigtigt, og hvad der skal slippes. I stilheden er dette muligt.

Hjernen har hviletid i søvnens timer. I søvnen bearbejder den indtrykkene fra det oplevede, og fra de følelser og sanser der har været aktiveret gennem dagen. Så det er godt, vi har sovetid. Hviletid kan også noget, som stilhed også kan det.

I stilhed er det muligt at reflektere, og få os i centrering igen. Et møde med hvem vi egentlig er, og står for.
I et ikke-stresset miljø, som helt klart repræsenteres ved stilhed og tavshed, er muligheden der for at mærke nærvær til os selv. Herfra trækker vi vejret tungere, og vores nervesystem beroliges.

Når menneskets oprindelige er natur, så må det behovsmæssigt ligge dybt, at vi har godt af ikke-støj.
Vi har brug for stilhed, som den slags stilhed naturen repræsenterer.
Og på tidspunkter hvor det ikke er muligt at opholde os ude i naturen, kan vi opsøge naturen i os selv. For et sted i os selv, i centreringen, findes en naturlig ro og balance.
Om dette blot er for et øjeblik, så har det betydning for krop, følelser og sind, at vi besøger dette sted.

Tilbagetrækning til at reflektere og fordøje.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top