Hvis vi tager udgangspunkt i, at vi som mennesker har hele potentialet, så må vi minde os selv om, at vi er født unikke med en autentisk nærværende kontakt til både vores behov og til vores følelser.
MEN når det er sagt, Ja, så udsættes vi for et liv, en opvækst hvor de sammenhænge vi befinder os i, sætter spor i os. Vi mærkes af familiemønstre og familiesystemer. Vi farves af kulturer og af opdragelse.
Vi bliver introduceret, manipuleret, påduttet, oplært og belært ud fra masser af (gode) intentioner bag andres adfærd og ord.
Konsekvenserne af dette kan blive, at nuancerne af os pakkes væk, og vi bliver en mindre udgave af os selv. Noget der minder om en rolle.
Vi kan eksempelvis leve udfra en rolle, som støtter vores overbevisninger om os selv og den verden vi lever i.
Men en rolle er jo som sagt ikke hele hvem vi er. I en rolle, som f.eks. flinke-pige, redder, pleaser, provokatør, humørspreder, et offer, “the good guy” pakker vi noget autentisk liv ned. Vi har lært at tilpasse os, og ”døde” dele i os!
Når vi ikke har kontakt til/ og ikke udlever og får tilfredsstillet vores længsler, og vores behov, og når vi ikke lever i overensstemmelse med vores dybe værdier, ja så vil det for nogen personer resultere i irritation og vrede. Andre personer vil mærke det som tomhed, og at være uden passion.
Vores iboende oprindelige nysgerrighed, og trangen til at udvikle (os selv og opfindelser) ligger i os som en naturlig drivkraft til at udforske livet. For nogen vil dette på et tidspunkt popper op til overfladen, og det kan føles som kaos at få hul til. I bund og grund er dette “blot” et udtryk for, at der er liv i os, der gerne vil sættes i spil.
Prøv engang at mærke hvad nedenstående sætninger gør ved dig:
Hvor meget i live er du, når du tænker på hvad andre tænker.
Hvor meget i live er du, når du altid opfylder andres behov.
Hvor meget i live er du, når du er perfektionistisk.
Hvor meget i live er du, når al din opmærksomhed er på nostalgi i fortiden.
Hvor meget i live er du, når du konstant bekymrer dig om ting ude i fremtiden.
Hvor meget i live er du, når du bruger din vågne tid på gøremål og tjanser.
Hvor meget i live er du, når du skubber dine behov til side.
Hvor meget i live er du, når du ikke tillader dig selv at mærke dine følelser.
Hvor meget i live er du, når du ikke giver efter for leg, lyst og elskov.
Hvor meget i live er du, når du er hård ved dig selv.
Hvor meget i live er du, når du afviser nærhed og kærlighed.
Hvor meget i live er du, når dit fokus er på fejl og mangler.
Alle kender nok til opskriften at “døde” sig; at begrænse sig, at holde sig selv tilbage, at skubbe ind under gulvtæppet, at sætte sig selv til sidst, at være til for andre, at sluge ord og meninger, ikke sætte grænser. Der er at “du får ret og jeg får fred” og “jeg kan lige så godt gøre det selv”.
Har du med tiden i dit voksenliv tilladt dig at “døde” dig, kan det have konsekvenser for dit parforhold.
For denne form for død i parforholdet bliver det´, der kan resultere i skilsmisse. Og de fleste skilsmisser sker ikke på baggrund af hvad der er i forholdet, men på alt det der mangler i forholdet! for på et tidspunkt vil det liv, der har været spærret inde, gerne ud og leves.
Så ”til døden os skiller” kan også betyde den ”død” der kan opstå, når vi ikke lever i overensstemmelse med vores sande jeg! Og dette er en nedadgående spiral for et parforhold.
Liv i dig, som er nedprioriteret, kan du på ny vælge skal være prioriteret!
Og det I har i jeres parforholdet, kan der altid skrues på til mere end, hvad det er nu. Dette er et valg.
Hop ud af sofaen og ud i græsset – eller op i høet!
Du kan tage stafetten, og tage lederskab af dit liv. Du kan tage ansvar for dig selv til dit eget bedste.
Det kræver mod, det kræver villighed, det kræver tillid til processen.
Nogle vælger at være tilpasset og halvdød hele livet. Det er velkendt, det er trygt.
Nogle vælger at gå i parterapi, for at opnå varig forandring. Her arbejder vi sammen om at fjerne det, der hindrer det individuelle parforhold i at trives optimalt. Og så sætter vi potentialerne i spil, og bringer længslerne frem i lyset, og fokus bliver på at nå til det gode liv.
Noget skal luges ud, og andet skal leves ud!
…..
